Sådan laver du iPhones kamera om til en gratis tyverisikring

Har du nogensinde tænkt på om din iPhone kan sættes op som en form for tyverisikring, hvis der er nogen som forsøger at snuppe den? Det er der heldigvis andre som har gjort og derfor er der udviklet et lille program, der –måske – kan hjælpe dig med at få telefonen tilbage.

NB! For at benytte det omtalte program kræver det et jailbreak af din iPhone. Læs hvordan du jailbreaker hér.

Vi kan lige så godt afsløre det med det samme: din iPhone er desværre et yndet mål blandt folk med lange fingre i bylivet. Senest er det kommet frem, at såkaldte tricktyve har stort held med at franarre intetanende cafégæster deres smartphone, når den ligger frit fremme på bordet.

Pas bedre på din iPhone

De fleste folk gør det oven i købet let for en heldig tyv at få adgang til telefonens data, når først den er stjålet. Alt for mange ”glemmer” nemlig noget så enkelt som bare at låse deres iPhone med en 4-cifret talkode. Det er ellers det første man bør slå til, hvis man færdes meget ude omkring og gerne vil undgå at andre kan få adgang til ens personlige ting, hvis mobilen falder i de forkerte hænder.

Læs mere om at beskytte din iPhone bedst muligt: Sådan sikrer du din iPhone.

Sådan kan du få din iPhone til at tage billeder af tyven

At låse med en kode er blot én af de ting sikkerhedseksperter anbefaler, at du gør for at beskytte din iPhone. Heldigvis findes der så tilpas mange smartphone-udvikler-nørder, at nogle af dem selvfølgelig også er kommet på et sjovt lille program, der simpelthen kan tage et billede og sende til din e-mail, hvis en tyv forsøger at låse din iPhone op.

Programmet hedder ’iLostFinder’ og er et såkaldt Cydia tweak. Cydia kan vel bedst beskrives, som en form for uofficiel App Store. Du kan hente Cydia til din iPhone, hvis du har jailbreaket den og hér findes alverdens sjove udvidelser, som Apple ellers ikke har villet godkende fra officielt hold. Typisk er det programmer som gør din iPhone meget mere personlig i udtryk og indhold.

Hvordan fungerer iLostFinder?

Men tilbage til iLostFinder. Har du jailbreaket din iPhone, er det oplagt at hente dette tweak. Med iLostFinder på telefonen kan du sætte den op til at tage et billede af den tyv, der har snuppet din iPhone og sende til din e-mail.

Når du har hentet programmet, skal du gå ind i dets indstillinger. Hér har du flere valgmuligheder: først kan du bestemme, hvor mange gange man skal have tastet din låsekode forkert, før end et billede tages med iPhone-kameraet. Når det er valgt, kan du vælge at indtaste en særlig besked til tyven: fx ”Vær venlig at levere min iPhone tilbage”.

Billede af indstillinger i iLostFinder

Vi er dog ikke helt sikre på, at det lige er det første en eventuel tyv har i tankerne. Derfor kan du også indtaste din e-mail i iLostFinders indstillinger. Det betyder, at dét billede der tages af tyven bliver sendt til din e-mail – og det er da smart.

Håndfast bevis

Selvfølgelig er det ingen garanti for, at du får din iPhone igen, men det betyder ikke desto mindre, at du har et ret tydeligt bevis mod tyven og noget du kan præsentere for politiet i jagten på at få din dyrebare iPhone tilbage.

 

2 thoughts on “Sådan laver du iPhones kamera om til en gratis tyverisikring”

Leave a Reply

Your email address will not be published.