Find det bedste tilbud på iPhone 5

Den har været på markedet siden slutningen af september og har skabt ventelister overalt. Endnu engang har Apple formået at skabe stor opmærksomhed om deres seneste model: iPhone 5. Men hvor finder du netop nu de bedste priser på den?

Man fristes til at sige, at det ikke kommer som nogen stor overraskelse: iPhone 5 storsælger og hos mange teleselskaber er der lange ventelister for at få fingrene i den lækre nye topmodel. Fortvivl dog ikke. Med en vis portion tålmodighed plejer de fleste selskaber at have den fast på lager, når den har været til salg i et par måneder. Indtil da må man væbne sig med tålmodighed og håbe på ikke at stå for langt nede af ventelisten.

[small-pricechart]

Hvad dækker iPhone-prisen over?

Én ting er om man overhovedet kan få fat på den. En anden langt vigtigere faktor er selve prisen på iPhone 5. Vi kan desværre godt afsløre, at det endnu er lidt for tidligt at kigge efter egentlige udsalg eller nedsatte priser på iPhone 5. Dertil er den alt for populær, så det kan simpelthen ikke betale sig for teleselskaberne at sætte den billigt til salg.

Vi har dog set på de aktuelle iPhone 5-priser og tilhørende abonnementer her i starten af november. For at foretage en reel prissammenligning, er det vigtigt ikke kun at se på, hvad teleselskaberne tager for selve mobilen. De fleste mennesker køber trods alt de ret dyre iPhones med et tale- og dataabonnement oveni – ikke mindst for at bringe de månedlige udgifter ned.

Når man derfor tager et kig på den samlede pris på en iPhone 5 dækker det over:

  • mobilens pris
  • eventuel oprettelse og gebyrer
  • et månedligt abonnement: vi har valgt at gå ud fra dén abonnementstype, der er mest almindelig i Danmark. Det vil sige: ca. 5-6 timers taletid, 3-10 GB data, fri SMS/MMS – alt afhængig af teleselskab.
  • afbetaling over 12 måneder: det skal siges, at den samlede pris i afbetalingsperioden er den samme uanset om du vælger afbetaling over: 6, 12, 18 eller 24 måneder, som de fleste selskaber tilbyder i dag. Den valgte afbetalingsperiode er derfor altid kun en balance mellem hvor lang tid man ønsker at være bundet og hvor meget man har lyst til at betale om måneden.
  • Hvilken iPhone 5-model der er tale om: 16, 32 eller 64 GB data-typen
  • En sidste ting som ikke kan aflæses direkte i prisen er teleselskabets renommé. Når vi anbefaler et bestemt teleselskabs iPhone 5-tilbud, sker det altså også på baggrund af andre brugeres tilbagemeldinger og den generelle kundeservice.

Hvad koster iPhone 5 på tilbud lige nu?

Ud fra ovenstående kan vi afsløre, at der er temmelig store prisforskelle på iPhone 5 netop nu og det er stadig tydeligt, at den er udsolgt mange steder. Af de 6 teleselskaber der indgår i vores undersøgelse, er der faktisk ingen som har alle tre modeller til rådighed på nuværende tidspunkt. De viser dog alle hvad man kan købe den for.

iPhone 5 16 GB

Billigste samlede pris = 5425 kr. hos Telia med 4SURE Premium

Det generelle prisniveau på iPhone 5 16 GB varierer fra:

  • 5425 kr. (Telia) – 6470 kr. (Telmore)

En forskel på 1045 kr. i den samlede pris.

iPhone 5 32 GB:

Billigste samlede pris = 6145 kr. igen er det Telia der vinder på bedste sammenhæng mellem pris og abonnement. Det skal dog bemærkes, at de ikke har denne model på lager pt.

Det generelle prisniveau på iPhone 5 32 GB varierer fra:

  • 6145 kr. (Telia) – 7410 kr. (Telmore)

Denne gang en forskel på hele 1265 kr. i den samlede pris!

iPhone 5 64 GB:

Billigste samlede pris = 7100 kr. hos Telia. Telia har 64 GB på lager.

Det generelle prisniveau på iPhone 5 64 GB varierer fra:

  • 7100 kr. (Telia) – 8332 kr. (Telmore)

Denne gang en forskel på 1232 kr. i den samlede pris.

* Vi har angivet prisen i nærmeste hele antal kroner. Selvom vi prøver at opdatere prisen i denne artikel, så prisen være sat forkert. Se venligst vores iPhone 5 med abonnement prisoversigt for de seneste priser.

Som det fremgår af ovenstående er det gennemgående træk, at du finder den bedste pris på iPhone 5 hos Telia netop nu og den tvivlsomme ære af klart højeste pris må Telmore tage på sig. I den midterste priskategori finder man CallMe og 3, der begge ligger et par hundrede kroner over Telia. Herefter kommer TDC og Telenor, der sælger iPhone 5 til en ca. 700 kroner mere end billigste tilbud.

Det er dog priser som meget ofte justeres af teleselskaberne – og det gode iPhone 5-tilbud den ene uge, kan der være vendt op og ned på i den efterfølgende uge. Derfor sørger vi altid for at have de seneste prisoversigter på iPhoneluppen.

Leave a Reply

Your email address will not be published.