Er du i tvivl om hvilken iPhone du skal vælge eller hvilken iPhone der passer bedst til dig? Vi giver her en kort gennemgang af hvilken iPhone du skal vælge baseret på dit behov.
iPhone er unægtelig en af de mest populære mobiltelefoner nogensinde, men selvom der typisk kun er 3 modeller aktive af gangen, så kan det være svært at finde den rette til sit behov.
De 3 iPhone modeller, der på nuværende tidspunkt bliver solgt fra ny er 4, 4S og 5:
Hvilken iPhone er billigst?
Når det kommer til det økonomiske så er iPhone 4 uden tvivl den billigste, da det jo også er den ældste så derfor matcher prisen selvfølgelig også dette.
Betaler du en lillesmule mere så får du en iPhone 4S. I manges øjne er der ikke den store forskel på iPhone 5 og iPhone 4S. Derfor vil mange også anbefale, at du vælger at købe en iPhone 4S, hvis du gerne vil spare penge. Du får nogle ekstra features end med iPhone, som fx Siri, Panorama kamera og generelt en hurtigere iPhone.
Hvilken iPhone er bedst rent hardwaremæssigt?
Der er ikke nogen tvivl om at iPhone 5 er den bedste når man kigger på hardwaren. Bl.a. har den en bedre processor og et bedre kamera, nyere design, større skærm m.m.
Har du brug for ekstremt meget plads så kan iPhone 4S og 5 købes med hele 64GB, men kan du ”nøjes” med 8GB eller mindre kan iPhone 4 også vælges.
Kigger vi på iPhone 4, så er denne helt klart den dårligste af modellerne, men er du blot på udkig efter en smartphone i flot design, og med et ekstremt lækkert og brugervenligt styresystem så er iPhone 4 bestemt også et godt valg, da den er billig.
Alle 3 iPhone modeller har samme styresystem så det er altså kun designet og hardwaren. der ændre sig en smule. Når det så er sagt så understøtter iPhone 4 ikke alle de nye funktioner, simpelthen fordi hardwaren ikke kan følge med, og på sigt vil det også være klogt at købe den nyeste iPhone 5 i og med at du er bedre fremtidssikret mod nye funktioner.
Vi anbefaler, at du køber en iPhone model baseret på dit behov
Når det kommer til sammenligningen af de forskellige iPhones så er alle iPhones gode på hver deres måde, så hvilken du præcis skal vælge kommer an på dit behov og budget.
Er du til gadgets og vil have det nyeste nye så er der selvfølgelig ingen vej uden om iPhone 5.
Er du derimod typen der godt vil have noget nyt men også tænker lidt på prisen og hvad der er mest fornuftigt så er valget måske iPhone 4S, men omvendt findes der altid et hav af gode tilbud på den nye iPhone 5 hvor du får dit forbrug inkluderet i total prisen over 6 mdr.
Vælg iPhone 4, hvis du vil have en billig, men lækker smartphone
Hvorimod hvis du er typen der bare vil have en smartphone, hvor du får et lækkert styresystem, du skal ringe, sms’e, tjekke mails, høre musik og hente apps så er iPhone 4 et rigtig godt valg da den er billigere end de andre to.
Men da der er fordele og ulemper ved det hele kan det altså være svært at give et præcis bud på hvilken iPhone du skal købe.
Vi har dog opstillet nogle generelle retningslinjer vi mener passer til de fleste:
- Jeg har ikke en iPhone
Køb iPhone 5, der er ingen grund til at købe en ældre model
Sammenlign priser på iPhone 5 med abonnement
- Jeg har en iPhone 4S
Der er ikke den store forskel, så vent evt. til iPhone “5S” udkommer
Sammenlign priser på iPhone 4s med abonnement
- Jeg har en iPhone 4 eller ældre
Køb iPhone 5 så du igen er med, og har en telefon der understøtter de nye funktioner og er bedre fremtidssikret
Sammenlign priser på iPhone 4 med abonnement
- Jeg vil bare have den billigste iPhone
Er du lige glad med om telefonen understøtter de nyeste funktioner, og er prisen det eneste vigtige for dig, så er iPhone 4 den billigste.
Der er mange ting man skal være opmærksom på. Hvad med endnu en guide, da der snart kommer en 6’er? Bør man vente, eller hvordan ser det ud med 4S, 5, 5C og 5S 🙂