Slettede kontakter dukker stadig op på iPhone

Selvom du har slettet én eller flere kontakter på din iPhone, kan du desværre godt komme ud for, at de alligevel dukker op. Læs hvad du kan gøre for at fjerne dem helt.

De fleste af os sletter af og til kontakter på vores mobil. Det kan der være mange grunde til, men når du gør det, er det som regel fordi du rent faktisk godt vil have at kontakten slettes helt. Flere iPhone-ejere har dog klaget over, at allerede slettede kontakter pludselig figurerer fx i deres mailprogram eller når de vil sende en SMS.

Det kan være ret irriterende – især hvis det er en person du vitterligt ikke har noget ønske om skal dukke op som nuværende kontakt. Men hvad kan man gøre ved problemet?

 

Spar penge med vores prisoversigter – Iphone 5Iphone 5s og Iphone 5c.

 

Gendan din iPhone som ny

Der er som sagt flere tråde inde på Apples supportforum, hvor frustrerede brugere klager over, at én eller flere kontakter de for længst har slettet, pludselig dukker op. Det sker som oftest når de er ved at sende en SMS.

Mange brugere har også sendt deres klage videre til Apple, men der findes endnu ingen officiel forklaring på, hvorfor slettede kontakter åbenbart ikke er slettet helt alligevel.

Den eneste løsning der fjerner kontaktdataen fuldstændigt er at gendanne din iPhone som ny via iTunes – en gendannelse fra backup er desværre ikke nok. Indtil der kommer et egentligt fiks af dette problem med en fremtidig iOS-opdatering lader det til at være vejen frem.

Det kan synes lettere drastisk at skulle gendanne sin iPhone helt, bare for at fjerne et relativt lille problem, men hvis det irriterer dig tilpas meget, at slettede kontakter dukker op er der umiddelbart ikke andet for.

Har du selv oplevet dette problem og hvad gjorde du ved det?

Se den ny iPhone 11 på Pricerunner - Gå til butik og se tilbuddene

Gratis forløb: Lær at få en passiv indkomst ved at kopier en professionel investor

Photo of the Remarkables mountain range in Queenstown, New Zealand.

5 thoughts on “Slettede kontakter dukker stadig op på iPhone”

  1. Hej med jer,

    Mine kontakter står der flere gange, altså feks står der Lone 4 gange. Har bedt om at bruge google contacts for at synkronisere.

    Hvordan får jeg ryddet op?

  2. Jeg oplever dette problem konstant ! Det irriterer mig ikke at folk som jeg engang har slettet dukker op når jeg skal til at sende en besked. Men det der irriterer mig er når en kontaktperson har skiftet nr. så står begge numre på listen når man skal til at sende en SMS. Håber snart at dette problem løses. For det irriterer mig vitterligt !

  3. Jeg har fundet en løsning, der fungere for mig. Mit problem har ligget i at når folk skifter numre, så forsvinder de gamle numre ikke. Det betyder at når jeg skal sende dem en SMS, så kommer der flere numre frem under samme navn, selvom jeg har slettet det gamle og kun har det nye.
    Det jeg gør: gå ind i beskeder –> ny besked –> skriv ønskede persons navn
    –> tryk på “I”et (informationstegnet) ud for de gamle/slettede numre –> tryk til sidst på “fjern fra nyeste”
    Så skulle de gerne være væk, det er de i hvert fald på min iPhone.

Leave a Reply

Your email address will not be published.