Skal man opgradere sin iPhone X til en XS?

De nyeste Apple-skud på stammen er netop blevet lanceret, og i år kom Apple med intet mindre end tre forskellige modeller. Den, vi her skal kigge på, er modellen iPhone XS, som designmæssigt stort set er identisk med iPhone X.

Er det alligevel værd at opgradere? Det får du svaret på her.

Kamera

Det mest bemærkelsesværdige ved den nye XS’er er uden tvivl kameraet.

Du har her at gøre med et dual-kamera, hvilket vi også så i iPhone X. På denne nye model er der lavet nogle justeringer, som gør, at den tager bedre billeder i lav belysning, og derudover er portrætfunktionen forbedret yderligere. Dog kan man allerede med en iPhone X og det nyeste iOS tage nogle fortrinlige portrætfotos, så om dette er en stor nok fordel til at skulle opgradere, kan godt diskuteres.

Til gengæld har Apple lavet en ny funktion, som gør det muligt at ændre på baggrundssløringen på et billede, efter at det er taget, og det er ganske banebrydende.

Det giver nemlig mulighed for at gøre billederne endnu bedre, og det er sandsynligvis denne funktion, som vil få folk overtalt til at vælge XS fremfor X.

Se mere om specs på den nye XS model hos Telmore.dk.

 

Processor og batteri

IPhone XS kommer med en helt ny processor, som gør den virkelig hurtig, og det er netop noget af det, Apple selv har fremhævet. Det er da også en virkelig imponerende processor, men iPhone X er i forvejen en superhurtig telefon, og medmindre du skal bruge din telefon til noget helt ekstraordinært, kan denne altså sagtens følge med.

Den nye A12-processor, som vi ser i XS, er med andre ord mere blær end en nødvendighed.

Batterilevetiden er en smule forbedret i iPhone XS, men det er blot en halv time, der er tale om. Derimod kan deres nye iPhone XS Max holde strøm i halvanden time længere, end X kan, og her er der altså til gengæld noget at komme efter. For langt de færreste vil den halve times ekstra batterilevetid i XS i hvert fald være nok til, at det er værd at investere i denne.

 

Dual-SIM

Som noget nyt i iPhone XS tilbydes muligheden for at bruge to SIM-kort i den samme telefon, og for en mindre gruppe af mennesker er dette faktisk en virkelig eftertragtet funktion.

Funktionen gør det nemlig muligt for dig at have arbejds- og privattelefon i én, og det er der mange selvstændige, sælgere osv. som ser fordele i.

Denne funktion er altså noget ud over det sædvanlige, og den kan være en reel årsag til at vælge at opgradere.

Generelt er der imidlertid ikke så meget andet, der får os overbevist om, at man bør opgradere fra X til XS. IPhone X er i forvejen en virkelig imponerende smartphone, som rækker langt ud over de flestes behov. IPhone XS er naturligvis en smule forbedret, men langt hen ad vejen er det altså ikke forbedringer, som den gængse dansker har brug for, så som udgangspunkt er opgraderingen ikke pengene værd, hvis du i forvejen har en lækker iPhone X.

 

Kilde: appleinsider.com.

Leave a Reply

Your email address will not be published.