Sådan gemmer du Facebook billeder i iOS6

Har du opdaget at du ikke længere kan gemme dine billeder fra Facebook? Så læs med her og se hvordan du løser problemet.

Som du måske allerede har hørt har der været en del problemer i forbindelse med iOS6 opdateringen, et af disse problemer er bl.a. at mange ikke længere kan gemme billeder fra Facebook på telefonen.

Symptom
Du kan sagtens se billederne og vælge Gem billede som du plejer, men billederne bliver bare ikke gemt i Fotos som de ellers burde.

Løsning
Apple har tilføjet nogle lidt mere avanceret indstillinger i forbindelse med iOS6 opdateringen, og her i blandt en indstilling hvor du kan bestemme hvilke apps der skal have adgang til dine Fotos, løsningen er at give Facebook adgang til Foto mappen.

Åben indstillinger -> Anonymitet -> Fotos, her skal du slå Facebook til, dvs. at du giver Facebook lov til at gemme billeder i Fotos.

Hvordan gemmer jeg et billede fra Facebook?

For at gemme et billede fra Facebook skal du åbne billedet så det bliver vist i fuld skærm, herefter skal du holde fingeren inde på billedet og en ny menu vil komme frem.

I denne menu kan du vælge at gøre billedet til profilbillede eller du kan vælge at gemme billedet, og her er det selvfølgelig ”Gem billede” du skal vælge.

Når du har trykket på gem billede, vil du ikke umiddelbart se nogen ændring, men trykker du på hjem knappen og går ud af Facebook kan du nu finde billedet i Fotos mappen.

Hvordan deler jeg opslag og billeder på Facebook?

Du har desværre ikke mulighed for at dele opslag og billeder direkte via Facebook appen, men dette vil højest sandsynligt være funktioner næste Facebook app opdatering indeholder.

I mellemtiden findes der dog en alternativ løsning, åben Safari browseren på din iPhone, gå ind på Facebook.com og login.

Umiddelbart ligner det Facebook appen men hvis du scroller helt ned i den vestre menu, så kan du se funktionen ”Desktop Site”.

Vælger du denne vil du få vist Facebook som på en computer, og du kan nu dele opslag osv. Som du plejer.

Se den ny iPhone 11 på Pricerunner - Gå til butik og se tilbuddene

Priser fra PriceRunner

Gratis forløb: Lær at få en passiv indkomst ved at kopier en professionel investor

Photo of the Remarkables mountain range in Queenstown, New Zealand.

Leave a Reply

Your email address will not be published.