Synes du at det er irriterende at alle kan se hvad der står i push notifikationen når du modtager en sms besked?
Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående så er du bestemt ikke ene om dette, vi kender det alle, telefonen ligger på bordet og inden personen der sidder tættest på din iPhone har givet dig den er din besked blevet læst af alle den har forbi passeret på vejen hen til dig.
Det er ikke sikkert at du har noget at skjule men derfor er det stadig irriterende at alle andre skal læse beskeden før du selv har læst den, heldigvis kan du skjule denne besked så der blot står en afsender.
Hvordan skjuler jeg besked indholdet i push notifikationen?
For at skjule indholdet i push notifikationen skal du vælge Indstillinger -> Meddelelser -> Beskeder, “Vis eksempel” skal være slået fra.
Når dette er gjort vil dine beskeder fremover ikke få vist eksemplet som er det felt hvor selve besked indholdet stod i, her vil der fremover stå Tekstbesked, eller iMessage hvis du har dette slået til.
Dog vil du stadig kunne se afsenderen i push notifikationen, hvilket kan være meget praktisk til tider, så du hurtigt kan se om det er en besked der skal svares hurtigt tilbage på.
Hvad er iMessage?
iMessage er en funktion så du kan sende beskeder til iOS enheder, dvs. andre iPhones, iPads og faktisk også Mac computere der har den nyeste software.
Disse beskeder er gratis så længe du er på et trådløst netværk eller så længe du har et data abonnement som de fleste nok har til deres iPhone.
Faktisk kan du benytte denne funktion til at sende beskeder når du er i udlandet, det er altså gratis hvis du har et trådløst netværk du kan logge på.
Ulempen ved iMessage er at det kun virker hvis modtageren også har en iOS enhed altså fx en iPhone som er opdateret og hvor iMessage er slået til.
Måden du aktiverer iMessage på er i samme menu som ovenstående, Indstillinger -> Beskeder, og her kan du aktivere iMessage.
Kan det være muligt at genfinde alt gammel slettet tekst fra mobilen?? Dermed ment om det er muligt at med nanokortet at finde slettede evt beskeder sendt via mobil eller facebook mobilen????