Kunne du tænke dig at printe trådløst direkte fra din iPhone eller din iPad? Så er AirPrint den rette løsning for dig.
Har du tænkt, at det kunne være lækkert hvis du kunne printe fra din iPhone? fx en mail, en hjemmeside, et billede eller noget helt andet? Så er AirPrint en god nyhed for dig.
Med AirPrint har du mulighed for at printe trådløst fra bl.a. din iPhone, dette er en funktion der kom i forbindelse med en iOS opdatering, det kræver altså at du har iOS 4.2 eller nyere for at få denne funktion.

Hvad kræver AirPrint?
Før at du kan bruge AirPrint skal du som tidligere nævnt have iOS 4.2 eller nyere, samtidig skal du have et trådløst netværk som din iDevice og printer er tilsluttet.
Dvs. du skal have en printer der kan tilsluttes trådløst netværk, og så skal den være understøttet af AirPrint.
Heldigvis er en lang række printere efterhånden understøttet AirPrint, bl.a. HP, Canon mm., en mere specifik liste kan findes på apple.com, det skal dog siges at de fleste printere vi har testet virker fint, det eneste krav vi har oplevet er at printeren skal være på det trådløse netværk.

Hvordan bruger jeg AirPrint?
Er din iPhone og din printer tilsluttet det trådløse netværk skulle du være klar til at afprøve AirPrint, i dette eksempel vil vi vise hvordan du udskriver en hjemmeside fra Safari.
Åben Safari og tilgå den hjemmeside som du vil udskive, når hjemmesiden er loaded færdig vælger du Delings knappen som er en firkant med en pil mod højre.
Her kan du vælge Udskriv, og du vil nu skulle vælge din printer, her vil din iPhone således søge efter den trådløse printer, og er din printer kompatibel vil den blive vist i listen.
Til sidst skal du blot vælge hvor mange kopier du vil have udskrevet og derefter trykke på Udskriv.
Det virker ikke
Har du fulgt guiden korrekt oven for, og virker det stadig ikke, kunne det tyde på at din printer ikke er AirPrint kompatibel, følg evt. Apples fejlsøgnings guide.
Håber nogen kan hjælpe!
Jeg søger en printer som kan kommunikere med min iPhone 4s via bluetooth, så jeg kan printe i bilen, uden brug af wifi el 3g, netværk, airprint osv! Jeg håber på at denne kunne virke:
HP Officejet 150 Mobile AiO
http://www.lomax.dk/Vare/Elektronik/Printere,-scan-og-fax/Multifunktionsprintere(grp-186)/hp-officejet-150-mobile-aio(varenr-3115570)/
Eller er der andre printere som I mener virker via bluetooth?
Vh. Sussie