Overvejer du at købe en brugt iPhone, så husk at tjekke om den skulle være fugtskadet, så du undgår uforudsete omkostninger.
Det at tjekke om en iPhone 4 skulle være fugt- eller vandskadet er faktisk mere simpelt end det måske lyder og det er helt klart noget alle bør gøre inden de køber en second-hand iPhone.
Hvis du gerne vil spare penge og du er på udkig efter en ny brugt iPhone på fx Den Blå Avis, eller hos en lokal forhandler så er én af de første ting du bør tjekke helt klart fugt. Du kan være uheldig, at din iPhone stopper med at fungere efter nogle få dages brug. Selvom vi gerne vil tro det bedste om folk, så findes der stadig mange der sælger defekte iPhones hver eneste dag.
Så på trods af, at det er nemt at shoppe online, så anbefaler vi, at du finder en sælger i nærheden af dig selv. På den måde har du mulighed for at tjekke om telefonen rent faktisk virker som den skal og se den efter for eventuelle skader.
Indholdsfortegnelse
iPhone 4 har 4 fugtsensorer
Apple har valgt at placere 4 sensorer i din iPhone 4, hvilket gør det forholdsvis nemt at afsløre om din iPhone har været i nærheden af vand eller andre væsker.
Disse sensorer er hvide eller dette bør de i hvert fald være. Er de blevet røde eller i nærheden af rød kunne det tyde på, at din iPhone har været i kontakt med vand eller anden væske.
To af disse sensorer er nemme at tjekke, da de ikke kræver, at du skal fjerne bagcoveret af din iPhone 4. Her kan det anbefales at du har en lille lommelygte med til at lyse, så du kan se sensoren klart og tydeligt.
Den første sensor er nem at finde
Denne sensor er nemlig placeret inde i jackstikket på din iPhone, som er dér hvor du tilslutter dit headset. Hvis du lyser ind i hullet skal du helst ikke kunne se andet end en hvid farve og bestemt ikke en rød farve.
Bemærk dog at denne sensor kan være forsvundet eller røget ud og det behøver ikke at være et tegn på vandskade, så hvis du ikke ser noget, så gå videre til næste sensor og tjek den.
Tjek dock sensoren
Næste sensor som du hurtigt kan tjekke er dock-sensoren, som sidder der hvor du tilslutter opladeren. For at se denne skal du holde din iPhone skråt nedad, og kigge ind i dock-porten omkring midten. Her skulle du gerne kunne se en lille hvid firkant. Tjek at den er hvid og ikke rød.
Hvis begge sensorer har været hvide burde det ikke være nødvendigt at fortsætte denne guide, da din iPhone højest sandsynligt aldrig har set skyggen af vand eller fugt.
Men vi fortæller dig alligevel hvordan du tjekker for yderligere fugt eller vandskade her.
Sådan tjekker du de interne vand- og fugtsensorer på din iPhone
Umiddelbart kan det virke en smule dumt at tage en skruetrækker med dig, når du skal ud og kigge på en ny brugt iPhone. Men hellere tage en skruetrækker med, end at komme hjem med en vandskadet iPhone.
Der er to sensorer i en iPhone 4 som er nemme at se, lige så snart bagcoveret er fjernet. For hjælp til at fjerne bagcoveret se linket længere oppe.
Vi går nu ud fra, at dit bagcover er fjernet og du vil se indmaden og to sensorer. Nu hvor du alligevel har bagcoveret fjernet, så tjek gerne resten af indmaden ud, vi ønsker fx ikke at se:
Kabler der er i stykker eller løse
Manglende skruer
Batteriflappen som er i stykker eller mangler
En stor mængde støv
Ser alt dette fint ud, så er det kun de to sensorer du skal kigge nærmere på.
Batterisensoren i iPhone 4
Denne sensor er placeret lige oven på den klips, der holder batteriets ledning og stik på plads og som ved alle de andre sensorer skal du bare tjekke, at den er hvid og ikke rød.
Sidste sensor er placeret på en skrue, der holder logic boarded på plads. Hvis denne sensor også er hvid kan du roligt købe din nye iPhone, men hvis bare denne ene sensor er rød, vil du helt klart ikke ønske at købe denne iPhone.
Sensoren er den tætteste på logic boarded, og hvis den er rød kunne det betyde at logic boarded har fået væske og i så fald kan telefonen gå i stykker når som helst.
Tjek altid for væske og fugtskade inden du køber en brugt iPhone
Som du kan se er det forholdsvis simpelt at tjekke om en iPhone 4 har fået fugt eller andre væsker og det bør du helt klart gøre, før du køber en brugt iPhone for dine hårdt tjente penge.
Hvis kun én af de udvendige sensorer er rød eller delvis rød, kan du stadig overveje at købe telefonen. Det danske klima kan sagtens gøre, at en udvendig sensor kan se ud som om, at den har fået fugt eller væske.
Men hvis en indvendig sensor har det mindste tegn på væske eller fugtskade vil jeg anbefale dig at holde dig væk fra denne iPhone.
Har én af de udvendige sensorer fået fugt, skal du selvfølgelig tjekke de indvendige sensorer. Fejler de ikke noget, så er det op til dig at vurdere om du tror sælgeren er ærlig.
Mangler du reservedele eller den korrekte skruetrækker til din iPhone, så kan du bl.a. købe disse ting hos iPhoneGadget.dk
Rigtig god artikel. En stor del af de brugte iPhone’s, der sælges har nemlig fugtskade. Jeg har skrevet en artikel om hvordan en fugtskade i iPhone udbedres på http://vandskadehjaelp.dk/iphone-vandskade – Det kan måske være relevant for dem som har fugtskade i deres iPhone.
Hej. Hvordan tjekker man Iphone 5 for vandskade.
Min Lommelygte på min iPhone er hele tiden tændt. Selv når jeg slukker den. Kan i hjælpe mig?