Flyt musik fra din iPhone til computeren med iExplorer

iExplorer anmeldelse

Har du problemer med at overføre dine iPhone filer til computeren? I så fald kan iExplorer formentlig klare opgaven for dig.

De fleste har sikkert undret sig over om man ikke bare kan overføre sine billeder, musik, med mere, uden at det skal gå via iTunes hver eneste gang.

Der findes flere små tekniske genveje til dette, nogle lettere end andre at anvende, men i sidste ende findes der ikke én metode som kan klare at flytte alle dine filer, her skal der ofte forskellige tricks til.

Men med iExplorer er det nu blevet langt nemmere at overføre data fra din iPhone eller iOS enhed til computeren uden at anvende iTunes.

Hvad er iExplorer?

iExplorer er et program som både understøtter Mac og Windows computere, det skal altså hentes ned på computeren og herefter kan du bruge dette program til nemt og hurtigt at flytte data mellem din iPhone og computer.

Det eneste det kræver er at du har tilsluttet din iPhone til computeren ved hjælp af usb kablet, herefter starter du programmet og lidt efter skulle du gerne se et billede der minder om dette:

iExplorer anmeldelse

Fra hovedmenuen kan du som vist på billedet oven over vælge den kategori du ønsker, er det fx din musik du vil overføre skal du blot vælge kategorien Media Library,

Herefter vil du få vist et vindue med alt din musik, du kan således markere det hele eller enkelte numre og flytte det over på din computer eller direkte ind i dit iTunes bibliotek.

På samme måde kan du overføre dine kontakter, opkalds historik osv.

Det er altså forholdsvis nemt at gå til, uden at have den store tekniske viden, det eneste minus ved programmet er at det koster penge og at det er på engelsk.

Men er engelsk ikke et problem så vil jeg mene at pengene for dette program er godt givet ud, jeg har i hvert falde ikke fortrudt at jeg har købt programmet, selvom det selvfølgelig ikke er et program jeg bruger hver dag.

Sidder du nu og tænker at dette program kan gøre din hverdag lettere og mere overskuelig så kan iExplorer hentes her.

Se den ny iPhone 11 på Pricerunner - Gå til butik og se tilbuddene

Priser fra PriceRunner

Gratis forløb: Lær at få en passiv indkomst ved at kopier en professionel investor

Photo of the Remarkables mountain range in Queenstown, New Zealand.

4 thoughts on “Flyt musik fra din iPhone til computeren med iExplorer”

  1. kan man sætte sin Ipat eller iPhone til fjernsynet så man kan høre musik eller så film på tv’et. Hvis ja hvad skal der bruges?

  2. Jeg har ikke kunne få det til at virke. Jeg har overført musik playliste flere gange til itunes, men itunes er stadigt tom når jeg åbner den.
    Vil jeg sync min gamle iphones musik med itunes så skriver den at den vil slette alt på iphone og ligge det ind som er på itunes.
    Det var grunden til at jeg købte softwaren…
    Kan den alligevel ikke kopiere musik over?

  3. Jeg blev så glad, da jeg fandt jeres side. Den anden dag anskaffede jeg en brugt iphone 5. Da jeg har en iphone 4S i forvejen, tænkte jeg, at den tager jeg en sikkerhedskopi af i Itunes og gendanner min nyindkøbte Iphone 5. Det gik jo fint hele processen igennem.

    Da jeg dum som jeg var sad og ventede på, at processen blev færdig, tænkte jeg, nu sletter jeg lige min 4 på selve telefonen. Det gjorde jeg fordi min søn så kunne få den.

    Men da jeg åbner iphone 5eren opdager jeg, til min skræk, at intet af hvad jeg havde på 4éren er kommet med over. Det er yderst uheldigt, da jeg havde telefonen fyldt med vigtige noter, smsér og kontakter. Billeder og musik er intet problem da jeg nemt kan synkronisere det seperat i itunes.

    Og nej, jeg har ikke icloud.

    Hjælp, hvad gør jeg? Det skal siges, at jeg kun har slettet indholdet på 4éren, den er ikke gendannet eller taget i brug på ny endnu.

    Vh Claus

Leave a Reply

Your email address will not be published.