Site icon iPhoneluppen.dk

Flyt musik fra din iPhone til computeren med iExplorer

iExplorer anmeldelse

Har du problemer med at overføre dine iPhone filer til computeren? I så fald kan iExplorer formentlig klare opgaven for dig.

De fleste har sikkert undret sig over om man ikke bare kan overføre sine billeder, musik, med mere, uden at det skal gå via iTunes hver eneste gang.

Der findes flere små tekniske genveje til dette, nogle lettere end andre at anvende, men i sidste ende findes der ikke én metode som kan klare at flytte alle dine filer, her skal der ofte forskellige tricks til.

Men med iExplorer er det nu blevet langt nemmere at overføre data fra din iPhone eller iOS enhed til computeren uden at anvende iTunes.

Hvad er iExplorer?

iExplorer er et program som både understøtter Mac og Windows computere, det skal altså hentes ned på computeren og herefter kan du bruge dette program til nemt og hurtigt at flytte data mellem din iPhone og computer.

Det eneste det kræver er at du har tilsluttet din iPhone til computeren ved hjælp af usb kablet, herefter starter du programmet og lidt efter skulle du gerne se et billede der minder om dette:

Fra hovedmenuen kan du som vist på billedet oven over vælge den kategori du ønsker, er det fx din musik du vil overføre skal du blot vælge kategorien Media Library,

Herefter vil du få vist et vindue med alt din musik, du kan således markere det hele eller enkelte numre og flytte det over på din computer eller direkte ind i dit iTunes bibliotek.

På samme måde kan du overføre dine kontakter, opkalds historik osv.

Det er altså forholdsvis nemt at gå til, uden at have den store tekniske viden, det eneste minus ved programmet er at det koster penge og at det er på engelsk.

Men er engelsk ikke et problem så vil jeg mene at pengene for dette program er godt givet ud, jeg har i hvert falde ikke fortrudt at jeg har købt programmet, selvom det selvfølgelig ikke er et program jeg bruger hver dag.

Sidder du nu og tænker at dette program kan gøre din hverdag lettere og mere overskuelig så kan iExplorer hentes her.

Exit mobile version