Har du prøvet at optage en video hvor kameraet hopper op og ned, enten fordi du ryster på hånden eller også fordi, at du griner så meget, at det er svært at holde fokus?
Vi kender det i hvert fald og derfor har vi taget et kig på denne ukendte iPhone-holder. Selve holderen har ikke et mere præcist navn end ”Mobile Holder”.
Som du måske allerede har regnet ud er denne holder fremstillet i Kina og derfor af ukendt mærke, hvilket også er med til at holde prisen nede.
Indholdsfortegnelse
Funktionel iPhone holder
Selve holderen eller stativet er bygget op med tre ben, som du kan justere alt efter hvor godt stativet skal stå fast. Længere oppe har du selve holderen, hvor du kan sætte din iPhone fast. Denne holder kan udvides alt efter hvor stor telefonen er. Du kan altså sagtens bruge dette stativ til andre kamera-enheder.
Nem montering
Monteringen af en iPhone 5 er lige til, du hiver ud i toppen og sætter din iPhone ind i holderen og så er du allerede godt kørende. Selve fjederen der skal holde telefonen på plads kan godt være en smule stram.
Jeg brugte tricket at vende telefonen på langs og sætte den øverste del ind først. På denne måde kan du skubbe med selve telefonen, og du undgår derfor også at din telefon skulle blive ridset.
iPhone stativet kan justeres
Selve toppen af holderen er sat sammen med de tre ben, ved hjælp af et kugleformet led, dvs. du kan dreje og vinkle toppen præcis som det passer dig.
Når du har fundet den rigtige pasform drejer du på en lille lås der går ind og låser holderen fast i den ønskede position.
Hvad kan jeg bruge en iPhone holder til?
Det er måske ikke de fleste der får brug for sådan en holder, men faktisk kan den bruges til en del forskellige ting. Selvfølgelig kan du bruge den til at optage video og tage billeder uden rysten på hånden, men du kan også sætte din iPhone i holderen og se en film på din iPhone.
Skal du fx optage et interview ville det også være oplagt at sætte din iPhone fast i holderen og placere den på bordet.
I bund og grund er det kun fantasien der sætter grænser for hvornår du kan bruge en holder som denne.
Tag billeder af bevægelse
Jeg hentede appen iMotion Detector Lite, denne app opfanger bevægelse og derfor passer denne holder perfekt hertil.
Appen blev startet og stativet med iPhonen blev placeret ved vinduet, app’en fangede således et billede hver gang der gik folk eller kørte biler forbi.
Desværre var det kun den gratis Lite version jeg prøvede, hvilket betyder at jeg selv skulle starte funktionen igen, når der blev taget et billede. Der findes også en betalingsversion af appen, hvor du får flere indstillingsmuligheder, bl.a. kan du sende billederne til din mail.
iMotion Detector Lite var bare den første og bedste app jeg lige faldt over, der findes et hav af disse apps som fx kan hjælpe dig med at tage billeder af bevægelse.
iPhone holderen fungerer som den skal
Selvom en holder som denne ikke er den mest spændende gadget jeg har testet, så er der ikke noget at sætte en finger på. iPhone stativet fungerer som det skal, det holder iPhonen uden at vælte og kan justeres og tilpasses som du ønsker det. Og som du kan se på billederne kan denne holder bruges til andet end iPhones.
Prisen for dette stativ er set til 129,- hos Gadget4Apple.com
Handler du hos Gadget4Apple kan du bruge rabatkoden “ilrabat” og spar 15% på alle deres produkter.
Hvordan eller hvornår kunne du få brug for sådan et stativ?