Sådan får du din iPhone til at ringe i længere tid

Kender du det når man står med hænderne fyldte og ikke når at tage telefonen inden den går på telefonsvarer? Se hvordan du løser dette problem.

Måske har du lagt mærke til at det er forskelligt hvor længe man kan ringe til personer inden den går på telefonsvareren, hos nogle kan den blive ved med at ringe i lang tid hvor den hos andre går alt for hurtigt på telefonsvaren.

Der er ikke mange der kender til dette trick, men du har faktisk mulighed for selv at indstille hvor længe den skal ringe inden den går på telefonsvareren.

Hvis din iPhone ringetone fx er 30 sekunder lang, er din iPhone som standard sat til kun at ringe i 20 sekunder, heldigvis kan du ændre dette så den i ringer i 30 sekunder.

Sådan indstiller du ringetiden på din iPhone

1. Indtast *#61# og ring op

2. Find telefonnummeret, det er dette nummer din telefonsvarer er omstillet til, skriv dette nummer ned.

telefonsvar nummeret

 

3. Indtast **61*(telefonnummeret du skrev ned)**30# og ring op, de sidste 30 er sekunderne.
4. Gentag step 1 og tjek at det korrekte nummer til din telefonsvarer stadig står der.

Nu skulle din iPhone gerne ringe i længere tid inden den går på telefonsvareren, har du en anden telefon i nærheden kan du teste med forskellige sekunder.

For at teste skal du bare ringe op til din egen telefon, undlade at tage den og tælle sekunderne indtil den går på telefonsvareren.

Kender du til andre ”skjulte” tricks som disse, så sætter vi selvfølgelig stor pris på at høre fra dig.

Har du haft problemer med at din telefon går på telefonsvareren alt for tidligt? Og løser dette problemet for dig?

Se den ny iPhone 11 på Pricerunner - Gå til butik og se tilbuddene

Gratis forløb: Lær at få en passiv indkomst ved at kopier en professionel investor

Photo of the Remarkables mountain range in Queenstown, New Zealand.

11 thoughts on “Sådan får du din iPhone til at ringe i længere tid”

  1. Hvordan nulstiller man så igen? For være gang jeg slukke og tænder kommer der det lille rør frem (viderestil) og den har aldrig været der før jeg, gjorde som i skrev.

    1. Hej Sune,

      Prøv at følg guiden igen, selvom du har gjort det én gang, det plejer at løse problemet.
      Alternativ tjek indstillinger -> telefon og viderestil, måske den er blevet slået til, og i så fald skal den slås fra.

      Mvh.
      Christian

  2. Min IPhone går periodisk på telefonsvarer straks at der ringes til mobilen,altså ringer den slet ikke…
    Håber I har en forklaring og løsning,tak

  3. hej vhis jeg nu gerne vil til min gamle svigermor have forlænget ringetonen op til 2 min så hun kan når tlf når den ringer, hvordan gør jeg så det for 30 sec er ikke nok til hende hun er dårlig gåendne…
    vh
    mikkel pohjola

Leave a Reply

Your email address will not be published.