Sådan vælger man den rigtige iPad oplader

Sådan vælger man den rigtige iPad oplader

Den velkendte tablet fra Apple kaldt for en iPad er elsket og brugt af mange danskere. Det er absolut den mest benyttede tablet. Står man dog i den situation, at ens iPad oplader er forsvundet eller gået i stykker, kan det være svært at gennemskue, hvilken oplader man bør købe. På markedet finder man mange forskellige iPad opladere, både originale og uoriginale. Designet på disse svinger også meget, ligesom at prisen også er forskellig fra oplader til oplader. I dette indlæg beskriver vi hvilke opladere der findes, og giver vores bud på, hvilken iPad oplader man bør vælge.

Apples egne opladere

Når man køber et Apple produkt, som en iPad, følger der altid en oplader og et kabel med. Denne er produceret af Apple selv, og er af en fornuftig kvalitet. Den er testet af flere millioner Apple brugere, og chancen for skader er derved minimal. Men dette er ikke ensbetydende med at en original oplader vil virke for evigt. En oplader er nemlig relativt skrøbelig, især grundt Apples ikoniske hvide design. Man kan altså finde en mere robust oplader andetsteds. Endvidere er Apples egne opladere de dyreste, og vil derfor være en større udgift, hvis man skal udskifte sin oplader.

Uoriginale opladere

Grundet det høje prismærke på Apples egne opladere, vælger mange at investere i en uoriginal oplader. Prisen er typisk under det halve af en original oplader fra Apple, så der er altså mange penge at sparre. Især, hvis man er typen der smider sin oplader væk, relativt hurtigt.

Ulempen ved en uoriginal oplader, f.eks til iPad, er at kvaliteten er svingende. Ofte vil man opleve at de går i stykker hurtigt og skal udskiftes. Samtidigt bør man sikre sig at opladeren har de nødvendige sikkerhedscertifikater, som CE, RoHS og at der er klare anvisninger for output og input af volt/watt. Der ses hvert år et antal af tilfælde, hvor opladere går i eksploderer. Hvis man er uheldig, kan der gå brand i opladeren og dette kan ende meget galt. Hvis man stoler på producenten og det sted man handler, kan man dog godt vælge en uoriginal oplader, da antallet af sager er faldende.

Opladere med Apples MFi-certifikat

MFi stemplet, er Apples egen certificerings ordning, og udbydes til alle der producerer udstyr til Apples enheder. Man skal som producent eller brand, dog overholde en række punkter omkring sikkerhed og design. MFi godkendte opladere indeholder desuden den originale chip, der godkender hvorvidt man kan oplade med kablet. Mange kender til fejlmeddelelsen ”dette tilbehør understøttes ikke”, og denne fejlmeddelelse undgår man med en MFi godkendt oplader. Prisen på opladere og kabler med MFi, placerer sig i midten af Apples egne opladere, kontra de uoriginale opladere. Men kvaliteten er mindst ligeså god som den oplader der følger med fra Apple selv. Ofte vil man endda opleve at denne type oplader er bedre end en original, da producenten selv kan vælge at forstærke designet og robustheden på opladeren.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *