Sådan køber du en iPhone 4S med abonnement bedst

Det er ikke længere den nyeste iPhone på markedet, men ikke desto mindre er det en vældig god telefon, som både leverer højt på både indholds- og designsiden. Er du i tvivl om du skal købe iPhone 4S eller 5, så læse vores købsguide med fokus på 4S og lær lidt mere om priserne.

Lad det være sagt med det samme: det kan næsten altid bedst betale sig at købe en iPhone 4S (eller 5) med abonnement og afdrag. Der er flere grunde til, at det er den bedste måde at købe ny iPhone på.

Som udgangspunkt vælger de fleste at købe en mobil med abonnement, fordi det bringer udgifterne til din nye iPhone 4S ned. En spritny iPhone 4S koster stadig mellem 4000-4600 kr. uden abonnement. Det kaldes også for mobilens pris og det er den pris du i stedet kan vælge at afdrage på med månedlige betalinger i en nærmere fastsat periode.

Et beløb i den størrelsesorden er også en større bid for de fleste mennesker og der kan ligge helt jordnære økonomiske overvejelser til grund for at vælge at købe din iPhone 4S med abonnement og afdrag. Du får simpelthen mulighed for at dele betalingen op, så det ikke er et større beløb på én gang, men mindre portioners afbetaling.

[il-banner banner=19729 size=small align=right]

Hvad indebærer køb med abonnement og afbetaling?

Når du køber din iPhone 4S med abonnement og afdrag forpligter du dig også til at være bundet i vis periode. Engang var det næsten altid i 6 måneder, men i takt med at smartphones er blevet populære og kan så meget mere, er priserne også steget og dermed har teleselskaberne oplevet et behov for, at folk kan afbetale over længere tid, så de månedlige udgifter holdes nede, når nu telefonen er blevet dyrere.

Samtidig skal man selvfølgelig heller ikke undervurdere, at hvis folk binder sig til at afdrage i 12, 18 eller 24 måneder (som nu også er normalt), så er der alt andet lige større sandsynlighed for, at de forbliver loyale eller måske ligefrem glemmer at skifte selskab.

Tænk over abonnementsindholdet

Inden du køber din ny iPhone 4S eller 5 er det vigtigt, at du lægger mærke til dit normale forbrug. Det giver dig en god indikation af, hvad du har behov for, når du nu får mulighed for at vælge et nyt du skal være bundet til i en længere periode. Du kan stort set uden undtagelse se dit forbrug på dine seneste regninger eller alternativt logge ind via dit teleselskabs selvbetjening og tjekke efter.

Når du har et overblik over forbruget kan du kigge på teleselskabernes priser eller måske har de ligefrem et tilbud. Man skal dog ikke lade sig forlede at store typer og kradse farver i tilbudsavisen og straks forvente, at man bliver præsenteret for de bedste priser. Derfor sørger vi på iphoneluppen.dk altid for at give dig de helt aktuelle priser på alle iPhone-modellerne og med de mest populære abonnementer.

Vil du derfor allerede efter endt læsning gerne ud og købe en ny iPhone 4S 16 GB med abonnement, så ser priserne sådan ud (afbetalt over 24 måneder) hos ét udvalg af de største danske teleselskaber (november 2012):

1. Telia: 4SURE Premium (6 timer tale, Fri sms/mms, 5 GB data): 486,75 kr./måneden (samlet pris i perioden: 4702,75 kr.)

2. CallMe: POW! Abonnement (6 timer + 6 GB data, fri sms/mms): 340,50 kr./måneden (samlet pris 4743,50 kr.)

3. 3: 6 Timer Fordel (6 timer + 10 GB data + fri sms/mms): 388 kr./måneden (487 kr. første måned) (samlet pris: 4930 kr.)

4. Telenor: 5 Timer + 3 GB + fri sms/mms: 390 kr./måneden (samlet pris: 5220 kr.)

5. TDC: 6 Timer + 5 GB + fri sms/mms: 439 kr./måneden (samlet pris: 5553 kr.)

6. Telmore: 5 Timer (5 timer + 3 GB + fri sms/mms): 381 kr./måneden (samlet pris: 6460 kr.)

Det kan således aktuelt bedst betale sig at købe en iPhone 4S med abonnement hos Telia eller CallMe (der er ikke de store forskelle i priser og abonnementsindhold).

Er du stadig i tvivl om, du er til iPhone 4 S eller 5, så læs vores tilsvarende købsguide til iPhone 5 med abonnement.

Du kan også tage et kig på vores anmeldelser af telefonerne hér:

One thought on “Sådan køber du en iPhone 4S med abonnement bedst”

  1. Hej iPhoneluppen

    Jeg har kigge på en brugt iPhone 4 og en iPhone 4’s og kan ikke find ud hvorfor en der

    vil værre det rigtig valg derfor har jeg nogle spøgmål til jer da jeg ikke rigtig ved så

    mange om telefon

    1 hvad er forskel på 4erne og 4s erne ude over af 4 kun kan opdater til iOS 7 ?

    2 vil det værre en fordel og giv det mere som 4’s kroster ?

    3 har det nogle betyde for brugen af telefon af den ikke kan køre med de nye opdater ?

    4 kan jeg risikere af skal ud og havde ny telefor om et halv år fordi den ikke lang kan gå

    på nette fordi den ikke kan opdater eller har det ikke nogle betydning i forhold til det ?

    5 hvad er forskel på iOS 7 og 8 er der noget i iOS 8 som er vigtig som man ikke kan liv

    ude?? Jeg ved der er mange spøgmål håber dog ikke det gør noget 🙂

    Hvad vil i Anbefal mig af køb og hvorfor ? 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *