iTunes Match – Hvordan virker det og er det noget for dig?

I dag er det snart 3 år siden iTunes Match for første gang blev gjort tilgængelig for de amerikanske Apple brugere. Siden da har Apple langsomt, meget langsomt, udvidet tjenestens tilgængelighed. Heldigvis røg Danmark med på listen efter små to år, og tjenesten har været tilgængelig her i landet i snart et år. Tjenesten kom dog lidt sent ud, og konkurrencen er med konkurrenter som Spotify, intet mindre end benhård. Så hvem vil have gavn af en online musik opbevaringstjeneste til 250 kr./år. Lad os se om iTunes Match er pengene værd for dig!

iTunes matchSådan fungerer det

iTunes Match går ind og analyserer din musiksamling – inkl. brændte cd’er. Så bliver alle dine numre tilføjet iCloud, hvis altså ikke de i forvejen er at finde iCloud, og siden iTunes Store allerede har omkring 27 millioner numre, er der stor sandsynlighed for at de gør. Finder iTunes ikke et Match så uploades numret til iCloud. Når hele dit musikbibliotek er i skyen, kan du streame hver et nummer direkte på dine andre computere, iOS-enheder og/eller Apple TV.

Er det noget for dig?

iTunes Match fungerer langt hen af vejen upåklageligt og stabilt. Her en liste med forudsætninger du bør have for at iTunes Match netop matcher dit behov.

+ Din private musiksamling består af mindre end 25.000 numre (ekskl. Numre købt i iTunes). Der er nemlig ikke plads til mere, og har du flere når du starter dit abonnement vil iTunes nægte at matche noget som helst. Overskrider du grænsen hen af vejen, vil du blive påmindet om at der ikke er plads til flere matches.

+ Pladsen på dine enheder er ved at blive rigtig trang, og du vil derfor gerne kunne lytte til din samling uden at bekymre dig om at synkroniserer til alle din enheder, eller om pladsen derpå.

+ Hvis du lytter til musik, lad os sige på arbejdet, nu behøver du ikke længere nogen ekstern harddisk. Du logger blot ind på iTunes Match på arbejdscomputeren og alle dine numre vil være at finde.

+ Du vil gerne dele dit musikbibliotek. Det kræver dog at du stoler på dem du vil dele med, for de skal have fat i dit Apple-ID (inkl. Kodeord). Du kan dele musikken på op til 10 iOS-enheder (inkl. Apple TV) og 5 computere.

+ Du vil gerne opdatere kvaliteten af dit musikbibliotek. Hvis du har numre brændt med en bitrate på 96 kbps eller over, men under 256 kbps ACC, så kan du hente samme numre men i højeste kvalitet, typisk 128 kbps eller 256 kbps. De erstatter dine numre af den dårligere kvalitet, og du vil derfor “eje” numrene selvom du en dag skulle opsige dit iTunes Match abonnement.

Hvornår skal du finde alternative løsninger?

iTunes match fungerer godt, men ikke godt nok for alle.

– Hvis du har et abonnement uden særlig meget data. En times musikstreaming, svarer til godt 100 MB. Så har du under 1 GB inkluderet i dit abonnement, er det måske lige i underkanten for iTunes Match.

– Hvis du tit er på steder uden særlig god dækning eller internetforbindelse overhovedet. iTunes Match er en streaming tjeneste, så hvis ikke du er på et godt Wifi-netværk eller har stabil 3G-dæk ing, så er det nok bedre at synkronisere numrene til din iPhone

– Hvis du i forvejen har abonnenter hos Spotify, Beats Mucik eller YouTube Music Keys. iTunes Match er for dem der gerne vil “eje” deres musik, og ikke blot streame den.

– Du bruger mere end 10 forskellige iOS enheder (inkl. Apple TV) og/eller mere end 5 computere.

Konkurrencen

Heldigvis er iTunes Match ikke den eneste spiller på markedet, langt fra. Selvom iTunes Match nok er den bedste til at gøre sit, og slår både Google Play Musik eller Amazons tjeneste. Så vil svenske Spotify, Apples Beats Musik, Google Play Musik eller endda franske Deezer måske være bedre alternativer.

Med Spotify kan du eksempelvis streame næsten al den musik der nogensinde er blevet skabt, helt gratis, dog ikke uden at lytte til en reklame nu og da. Du kan vælge at betale for premium versionen, men det kan blive lidt dyrt i det lange løb. Men hvis din musiksamling rummer mellem 10.000 – 20.000 numre, og du er fan af at “eje” din musik, kan det måske godt betale sig at kaste penge efter iTunes match.

2 thoughts on “iTunes Match – Hvordan virker det og er det noget for dig?”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *