Har du overvejet at købe en beskyttelsesfilm til din iPhone , men er i tvivl om det nu også er nødvendigt? Vi fortæller dig hvorfor det rent faktisk er en god idé og giver et bud på 3 gode af slagsen.
For nogle år siden gik der vedholdende rygter om, at Apple ville forbyde salget af iPhone-beskyttelsesfilm igennem deres officielle kanaler. Begrundelsen skulle være at det populære tilbehør skabte et dårligt image for mobilen. Med andre ord: Apple prøvede at sige, at der ikke var behov for at beskytte skærm og bagbeklædning særskilt, selvom folk købte beskyttelsesfilm i stor stil for at undgå ridser, fedtfingre og smadrede skærme.
Jeg ved faktisk ikke om Apple virkelig endte med at fjerne iPhone-beskyttelsesfilmene fra hylderne, men faktum er, at du i hvert fald godt kan købe dem nu i Apples egne butikker, samt i mange forskellige udgaver i diverse digitale og fysiske iPhone-tilbehørsbutikker.
Du kunne måske og fristes til at spørge om der nu vitterligt er behov for en iPhone beskyttelsesfilm? Det giver vi svaret på hér. Derudover viser vi dig 3 forskellige typer beskyttelsesfilm og hvordan du bedst sætter dem på.
Indholdsfortegnelse
iPhone-beskyttelsfilm: ja eller nej?
I princippet er det et under, at din iPhone-skærm er i stand til at se rimelig pæn ud efter blot et års brug, hvis du tænker over, hvad den egentlig bliver udsat for.
Er der noget vi altid har med rundt omkring, er det vores mobil. Den ligger i lommen og tasken sammen med nøgler, mønter, fnug og andre sager. På cafébordet og kontoret med risiko for at blive spildt på. I skolen, fitnesscenteret og et utal af andre steder. Altid med en vis sandsynlighed for, at du i skyndingen taber den, med en smadret skærm til følge.
For selvom Apple – og andre mobilproducenter – til en vis grad forsøger at hærde skærmene, skal der noget meget ubrydeligt glas til, for ikke at ridses af en tur på asfalten. Glas er nu engang glas.
Læs også: Sådan får du en billig iPhone-skærmreparation.
Derudover trykker du på den adskillige gange om dagen – ikke sjældent med lettere fedtede fingre, der også sætter deres præg på skærmens læsbarhed.
På den baggrund har jeg selv givet en beskyttelsesfilm til min iPhone-skærm en chance og har bestemt ikke fortrudt det.
Beskyttelsesfilmen gør din iPhone pænere
Min erfaring med en beskyttelsesfilm er, at skærmen er blevet mærkbart mindre fedtet at se på. Selvom man ikke direkte har fedtede fingre, når der tastes en besked, kommer der uvægerligt fingeraftryk, der ikke just pynter. Hidtil valgte jeg bare med jævne mellemrum at tørre min skærm af med en klud eller et ærme, men med iPhone-beskyttelsesfilmen efterlades skærmen bare meget pænere.
Sørg for at sætte den rigtig på
Det tog mig dog et par forsøg at få sat beskyttelsesfilmen ordentligt på. Derfor fandt jeg frem til en god fremgangsmåde, jeg vil anbefale dig at følge, hvis du køber en iPhone-beskyttelsesfilm (husk i øvrigt at du altid kan tage filmen af igen uden at det kan ses på din iPhone):
1. Start med at lægge din iPhone på et ryddet og rent bord. På den måde undgår du yderligere snavs på skærmen.
2. Nu skal din iPhone rengøres grundigt. Mange gange følger der en microfiberklud med, når du har købt en beskyttelsesfilm. Hvis det ikke er tilfældet, anbefaler jeg alligevel, at du finder sådan én, eller alternativt bruger en let fugtig, fin klud. Sørg selvfølgelig for ikke at tørre udgangene på din iPhone af, så der kommer fugt ind. Herefter tørrer du skærmen og siderne godt af, så der ikke er fugt tilbage.
3. Kig på instruktionen i æsken med beskyttelsesfilmen. Fjern forsigtigt bagsiden af beskyttelsesfilmen – der vil typisk være anvisninger, hvor du bør trække plasticet af.
4. Tilpas nu beskyttelsesfilmen med din iPhones skærm. Start i toppen og bevæg den nedad. Sørg for at det sidder rigtigt i forhold til Hjem-knappen og eventuelle andre udgange og knapper, afhængig af hvilken type beskyttelsesfilm du har købt.
5. Når du har placeret filmen korrekt, kan du bruge et kreditkort til at flade eventuelle små bobler og buler ud. Det er svært at undgå dem helt, når du sætter det på, men brug et par minutter bagefter på at glatte det ud. Herefter er din skærm perfekt udstyret med en beskyttende plasticfilm.
3 bud på hvad du skal købe
Selvfølgelig gælder det først og fremmest om købe en beskyttelsesfilm der passer til netop din iPhone-model. De fleste typer findes dog til de tre nyeste modeller: iPhone 4, 4S og 5.
Det er ikke alle de tre viste modeller nedenfor vi har haft mulighed for at teste. Derfor er det et spørgsmål om redaktionens smag og vi kan ikke garantere for kvaliteten. I øvrigt kan du både købe beskyttelsesfilm til front- og bagsiden af din iPhone.
1. Frontbeskyttende Wrapsol Ultra Xtreme: effektiv beskyttelsesfilm til din iPhone 5
Denne beskyttelsesfilm er lidt dyrere end andre typer. Den skulle til gengæld også være af en virkelig god kvalitet. Du får en meget god beskyttelse mod ridser, slag, støv og fingeraftryk og din skærm fremstår fin og skinnende uden tab af funktion eller billedefremvisning.
Wrapsol Ultra Xtreme er set til 219 kr. hos Iphoneopladere.dk (du kan også købe en helbeskyttende film fra Wrapsol til både front- og bagsiden af din iPhone 5).
2. iPhone 5 Belkin Overlay HD Retina skærmbeskytter: transparent og klar gengivelse af farverne
Med denne frontbeskytter er der taget ekstra højde for iPhone 5’s Retina-skærm. Farvegengivelsen går ikke tabt gennem den transparente film og alle pixels fremstår perfekte.
Din iPhone får en fin beskyttelse af skærmen, samtidig med at der ikke er noget funktionalitet der går tabt.
Belkin Overlay HD Retina er set til 169 kr. hos iphoneopladere.dk.
3. Beskyttelsesfilm med privatlivsfunktion: gør det svært for sidemanden af kigge med (iPhone 4/4S – 2 stk. med i pakken)
Der findes som sagt mange typer beskyttelsesfilm til iPhone – flere med forskellige formål. Denne er skabt så den beskytter din skærm fint og du nemt selv kan se, hvad der står på skærmen. Til gengæld er filmen designet på en måde, der forhindrer nysgerrige blikke fra siden i at kigge med.
Det vil nok ikke kunne undgås 100%, men det vil under alle omstændigheder blive langt mere besværligt at smugkigge på din mobil.
Vi anbefaler denne hvis du måske pendler til og fra arbejde og ofte sidder godt klemt i tog eller bus. Der kender jeg i hvert fald selv følelsen af, at det kan være svært at holde sin iPhone privat.
Beskyttelsesfilmen der øger dit privatliv er set til 109 kr. hos iphoneopladere.dk.
Har du selv gode eksempler på beskyttelsesfilm til iPhone, må du meget gerne dele det herunder.