Hvordan laver jeg en backup af min iPhone?

Hvordan laver jeg en backup af min iPhone?

Der findes flere måder du hvor du kan lave en backup af din iPhone, læs med her og se hvilken metode der passer bedst til dig.

Rigtig mange tænker desværre ikke over hvad konsekvenserne kan være hvis de mister deres telefon, derfor anbefaler vi altid at du laver en backup af de vigtigste ting.

Hvad er de vigtigste ting?

Det er meget forskelligt hvad de vigtigste ting kan være, for nogle vil det være alt hvad der ligger på telefonen, for andre vil det måske kun være deres kontakter som de ikke kan undvære.

Uanset hvad der er vigtigt for dig så findes der heldigvis en metode til at lave backup af dine vigtige ting, hvis uheldet skulle være ude kan du altid genskabe dine ting med en backup.

Hvilke former for backup findes der?

Når du skal tage en backup af indholdet på din iPhone kan du enten benytte iTunes via din computer, eller du kan gøre brug af den nye iCloud funktion, som for langt de fleste nok er at foretrække.

Når du bruger iTunes skal du selv aktivt ind og tilslutte din telefon til computeren engang imellem, hvorefter du skal vælge at lave en sikkerhedskopi.

Vælger du iCloud metoden foregår alt dette automatisk og trådløst, det eneste det kræver er at du har et Apple ID som du sikkert har, da det er det samme ID som du bruger i App Store.

Udover Apple ID’et kræver det også at du har et trådløst netværk, så din iPhone ikke bruger alt for meget mobil data.

Backup med iCloud

Med iCloud kan du tage backup af E-Post, Kontakter, Kalender, Påmindelser, Bogmærker, Noter, FotoStreeam, Dokumenter og data.
Som udgangs punkt har du 5GB gratis plads til backup, hvilket burde være nok til langt de fleste, men har du mange billeder som du vælger at tage backup af så kan du også tilkøbe ekstra plads.

Måden du gør det på er ved at åbne Indstillinger -> iCloud, her skal du indtaste din iCloud konto som er det samme som dit login til App Store, du kan desuden vælge hvilke ting du ønsker at iCloud skal tage backup af.
Har du ikke iCloud funktionen skal du først opdatere din telefon til den nyeste software.

 

iCloud indstillinger

Hvordan virker iCloud

Når du vil tage en backup manuelt skal du gå ind i iCloud igen, og i bunden vil du se ”Lagring & Sikkerhedsk.” Vælger du den kan du i bunden vælge ”Sikkerhedskopier nu” du kan desuden se hvornår din telefon sidst er blevet sikkerhedskopieret.

Din iPhone tager automatisk en sikkerhedskopi når den er tilsluttet trådløst netværk og en oplader, så under normale omstændigheder er det altså ikke nødvendigt at gøre dette selv.

Men det er selvfølgelig altid en god idé at tjekke engang imellem hvornår den sidst har taget en backup, så du er sikker på at det hele er som det skal være.

 

Du kan desuden tilgå siden icloud.com og logge ind med dit Apple ID, her kan du administrere din backup, kontakter med mere.

iCloud sikkerhedskopier

Backup med iTunes

Ønsker du at tage en backup med iTunes skal du tilslutte din iPhone til din computer, åbne iTunes og i højre side skal du vælge din iPhone under enheder.
Herefter vil du se et felt der hedder Sikkerhedskopi, måske står den til ”Sikkerhedskopier til iCloud” denne skal du ændre til ”Sikkerhedskopier til denne computer” og vælge Anvend nede i højre hjørne.
Herefter skal du højre klikke på din iPhones navn ude i venstre side under enheder, og vælge ”Sikkerhedskopier”, herefter vil en Sikkerhedskopi blive gemt på din computer.

Hvordan indlæser jeg en backup?

iCloud holder automatisk dine enheder up to date, men skulle det ske at du mister din iPhone og køber en ny, skal du blot opsætte din iCloud som beskrevet ovenfor, herefter vil iCloud automatisk synkronisere med din iPhone igen.

Ønsker du at indlæse din iTunes backup skal du tilslutte din iPhone til computeren, åbne iTunes og højre klikke på din iPhone under enheder i venstre side.

Her vil du se muligheden ”Gendan fra sikkerhedskopi…” vælger du den vil din iPhone blive gendannet til din sikkerhedskopi.

5 thoughts on “Hvordan laver jeg en backup af min iPhone?”

  1. Hvad koster rep af Iphone 4’s i forb med at glasset er revnet?
    Har I skrevet noget om dette?

  2. Hej.
    Jeg vil sikkerhedkopiere min iphone via iTunes og nær jeg logger ind og sætter min telefon til så vil Den kun gendanne fra min sidste sikkerheds kopi, og det ønsker jeg ikk ds jeg så mister en masse data. Hvad ska jeg gøre?

  3. Når jeg trykker på Sikkerhedskopier nu
    skrives der Den seneste sikkerhedskopiering kunne ikke udføres
    Seneste sikkerhedskopi: Ukendt

    Har lige foretaget den sidste softwareopdatering hvad gør jeg?
    mvh
    Ove

  4. Hej det bare når en billede redigerings program jeg installere her ikke så lang tid siden gik jeg ind på det og den vil have adgang til min kamera – rulle og jeg går så ind i indstillinger og den gider ikke vise sig eller noget og så kan jeg hellere ikke gå ind på snap uden den siger det og det samme med musical.ly kan ikke tage videoer hjælp pls hvordan får jeg den fikset!!

Leave a Reply

Your email address will not be published.