Hvad er iPhone Passbook til IOS 6 og hvordan bruger jeg det?

Hvad er iPhone Passbook til iOS 6 og hvordan bruger jeg det?

Hvis du har hentet den seneste opdatering til din iPhone, så har du muligvis lagt mærke til en ny fast app på din hjemmeskærm: Passbook. Hvis du er i tvivl om, hvad man kan bruge denne app til, så bliv klogere på Apples nyskabelse hér. En nyskabelse der desværre endnu ikke er så anvendelig i Danmark.

Apple præsenterede Passbook sammen med lanceringen af deres seneste styresystem til de mobile enheder, iOS 6, i midten af september. Sammen med en række andre nyskabelser, har denne applikation fået en central placering, når du henter opdateringen ned til din mobil og reaktionerne går da også på, at det er Apples første bud på, hvordan mobilbetaling kan udnyttes i fremtiden.

Hvad kan Passbook?

Kort sagt er Passbook i første omgang ment som et virtuelt sted, hvor du samlet kan holde styr på alle de digitale billetter, boardingkort, kundekort o.lign du løbende kommer i besiddelse af.

Flere og flere er begyndt at benytte apps til at købe fx fly-, teater- eller biografbilletter igennem. I det hele taget kan man hurtigt ende op med at have mange forskellige billetter og reserveringer liggende i enten mailboksen eller de enkelte apps.

Det er dette virvar af digitale papirer og kort, som Passbook vil forsøge at holde styr på for dig og som på sigt burde kunne spare dig for mange unødvendige print af diverse kvitteringer.

Når man åbner app’en præsenteres man for en oversigt med følgende menupunkter: boardingkort, billetter, butikskort og kuponer. Meningen er at i takt med du benytter din mobil til at foretage køb og bestillinger gennem apps, så vil du fremover få muligheden for at sende fx kort og billetter til Passbook. Vel at mærke hvis app’en er kompatibel med Passbook.

App-udviklerne er i gang

Én ting er nemlig intentionen med app’en, en anden den konkrete brug og perspektiverne for den. På nuværende tidspunkt er det stærkt begrænset hvor mange apps, der rent faktisk fungerer med Passbook. I skrivende stund er det blandt andet Lufthansa og det amerikanske firma Fandango, der leverer service til køb af biografbilletter, som har sørget for at være på forkant med udviklingen og har apps klar, der er kompatible med Passbook.

App-udviklerne rundt omkring er dog i fuld sving med at opdatere eller ny-udvikle allerede eksisterende apps, så de også snart kan anvendes sammen med Passbook.

Set med danske øjne er der dog endnu ingenting at råbe hurra for. Udover at Lufthansa flyver fra Københavns Lufthavn, så må vi – endnu engang – vente på at kunne tage de mere interessante nyskabelser i brug på mobilområdet.

Men hvis først app-programmørerne får blod på tanden og går i gang med at skabe kompatible applikationer, så ser det ud til, at man med Passbook har taget et større skridt i retning af mobilen som digitalt betalingsredskab.

5 thoughts on “Hvad er iPhone Passbook til IOS 6 og hvordan bruger jeg det?”

  1. Vedr. Kalenderen. Når vi nu er flere der kører kalender på den samme Icloud konto, er det så ikke muligt at der kommer en besked/notification, til de øvrige bruger, når en skriver noget i kalenderen? Vh Mette

    1. Hej Mette,

      Lige præcis en fælles kalender er desværre ikke noget jeg har gjort mig så meget i, men jeg vil tro at du kan aktivere den funktion du efterspørg ved at gå ind på icloud.com, vælger kalender, oppe i højre hjørne har du et lille tandhjul, klik der og vælg indstillinger.
      I det første vindue kan du tilføje en advarsel om nye begivenheder og invitationer, måske er det denne, ellers så prøv at vælg Avanceret oppe i toppen og her kan du vælge “få opdateringer til delte kalendere via email”.

      Du må meget gerne melde tilbage om det løser problemet 🙂

      Mvh.
      Christian

  2. Hej!

    Har I sidste uge hentet iOS6 til min iPhone.

    Er nu blevet opmærksom på at iMessage er slået til automatisk.

    Det er ikke så smart når man deler iTunes konto. Så modtager mine børn nogle af mine sms’er og jeg modtager deres.

    Vi har nu alle tre slået iMessage fra. Kan man høre noget for at undgå dette, hvis man gerne vil bruge iMessage.

    Hilsen

    Tina

    1. Hej Tina,

      Hvis du går ind i Indstillinger -> Beskeder -> slå iMessage til, vælg Send og modtag, her kan du fjerne email adressen så der kun står dit telefonnummer.
      Jeg har desværre ikke selv prøvet at dele mit Apple ID med flere, men jeg vil tro at dette løser problemet.

      Hvis ikke det løser problemet er løsningen at oprette et Apple ID til jer hver især, dette er nok den mest optimale løsning.

      Mvh.
      Christian

  3. Når jeg søger på “Passbook” i App Store på min iPhone 5 får jeg aldrig Passbook app´en men derimod “Lemon Wallet”.
    Hvad er grunden til det? Jeg er fuldt opdateret med iOS6, men selvom jeg leder energisk i APP Store dukker “Passbook “aldrig op.

Leave a Reply

Your email address will not be published.