Hører du til mængden der længe har været irriteret over den indbyggede Apple Maps-funktion, så læs med her og se hvordan du får Google Maps tilbage.
Lige siden Apple lancerede deres nye Apple Maps er der gået sport i at finde flest fejl. Desværre for Apple har det vist sig, at Apple Maps er fyldt med små og store mangler, som selvfølgelig burde være blevet rettet inden appen blev sendt på gaden.
Dette betyder også, at rigtig mange har været sure over ikke, at kunne få Google Maps tilbage, da det har fungeret upåklageligt i forhold til Apple Maps.
Google Maps er tilbage i App Store
Den længe savnede Google Maps er d. 13 december 2012 blevet udgivet i App Store, hvilket betyder, at du nu kan få Google Maps tilbage på din iPhone og iPad.
Googles kort-app er også blevet opdateret en smule og indeholder nu en række lækre funktioner:
Søg:
- Find adresser, steder og virksomheder i hele verden
- Find steder, at spise, drikke, lege med rating og lokale anmeldelser
- Log ind og synkroniser dine søgninger, rutevejledninger og favoritsteder med din computer og iPhone
Rutevejledning:
- Stemmestyret turn-by-turn kørselsvejledning
- Find vej med toget, bussen, metroen eller til fods
- Se live trafikinformation i byer over hele verden
Street view og billeder:
- Se 360 graders panoramabilleder af steder over hele verden med Street View
- Tag et kig indenfor i mere end 100.000 virksomheder på verdensplan
- Se satellitbilleder i høj kvalitet over steder i hele verden
Nem at bruge:
- En helt ny Google Maps-oplevelse på din iPhone
- Nyt interface med nemmere navigation
- Brug fagter til at udforske kortet
Herudover skal det nævnes, at Google Maps er tilgængelig på en lang række sprog – her i blandt dansk.
Hent Google Maps
Som tidligere nævnt kan du hente Google Maps direkte i App Store, eller du kan hente den på din computer via iTunes.
Sidder du med din første iPhone og har du ikke prøvet Google Maps før, så anbefaler vi, at du henter appen og prøver den af.
Google Maps-appen er selvfølgelig gratis som mange af deres andre produkter.
Alternativ til Apple og Google Maps
Vi har tidligere skrevet om bl.a. Nokia Here som er et alternativ til Apple og Google Maps. Har du selv fundet et bedre alternativ til disse apps? Så del det gerne med os andre og skriv en kommentar her på siden.
Det må jeg indrømme, at jeg havde ventet rigtig længe på. Apple Maps fungerer ganske enkelt der hvor jeg bor, så at Google Maps, der fungerer selv ude i junglen, er helt fantastisk.
Google Maps er bare bedre og det er sagt af en Apple fan (mig) og det ærgrer mig, da jeg elsker integrationen der er i IOS 6 med SIRI, kalender osv., men mon ikke Apple kommer igen med en hurtig løsning.
Ser ud til at Apple måske vil købe sig til denne hurtig løsning, nemlig ved at købe TomTom:
http://www.macnyheder.com/apps/apple-ponser-pa-at-kobe-tomtom-rygte.html
Hej Anders,
Det kunne helt sikkert være spændende hvis Apple og TomTom får produceret en app sammen 🙂
Mvh.
Christian
Jeps!
Hvad blev der af mit link:-)
Det skulle gerne være blevet godkendt 🙂