Er det besværligt at flytte telefonnummer?

Overvejer du at skifte teleselskab, men holder du dig tilbage fordi det er besværligt at flytte telefonnummer? Så læs med her.

Rigtig mange inkl. Mig selv har længe overvejet at skifte teleselskab, da der er ekstrem stor konkurrence på området er der konstant nye gode tilbud.

Og har du et abonnement som du har haft i mange år, og været godt tilfreds med, så er det ekstra grund til at være på udkig efter et nyt abonnement.

Hvis du har haft det samme abonnement igennem flere år, så er der med stor sandsynlighed mulighed for at få et bedre og billigere abonnement.

Måske er du blevet ringet op et par gange i løbet af de mange år, hvor en telefonsælger fra dit nuværende teleselskab har skiftet dig over på nogle andre pakker, hvilket også kan være fint for nogle.

Det store spørgsmål er om du har undersøgt markedet for mobilabonnementer?
Hvis ikke vil du nok blive overrasket over hvad du egentligt kan få for få penge.

 

Er det ikke besværligt at skifte abonnement?

Før i tiden var det besværligt og tidskrævende at skifte abonnement, nu til dags kan du klare det forholdsvis smertefrit og nemt, uden at gøre det helt store.

Hos langt de fleste teleselskaber har du mulighed for at vælge at flytte dit nuværende nummer, og bestiller du dit abonnement online, hvilket er klart nemmest.

Du vil blive guidede igennem alt det nødvendige, og i de fleste tilfælde skal du blot oplyse lidt personlige oplysninger og sætte kryds i et felt hvor du giver teleselskabet lov til at opsige det nuværende abonnement og flytte nummeret over til det nye teleselskab.

På denne måde får du flyttet dit nuværende telefonnummer helt automatisk, og du vil få oplyst en dato hvor dit nuværende nummer bliver flyttet, på denne dag skifter du blot dit nuværende simkort ud med det nye og wupti, så er dit nummer blevet flyttet helt automatisk.

Du behøver ikke engang at opsige dit nuværende abonnement, dette gør det nye teleselskab også for dig, det eneste du skal gøre er at følge bestillingsvejledningen på teleselskabets hjemmeside.

Jeg har modtaget simkortet kan jeg skifte det nu?

Du vil højst sandsynligt modtage dit nye simkort i løbet af få dage, men det er ikke sikkert at dit telefonnummer bliver flyttet lige så hurtigt, dette afhænger ofte af opsigelsesfrist og bindingsperioder.

Men du kan sagtens tage det nye simkort i brug hvis du ønsker dette, dog vil det være smartest at vente, til dit nummer er blevet flyttet.

Tager du det nye simkort i brug, skal du være opmærksom på at du har et midlertidigt nummer med dette simkort, som virker indtil dit nuværende nummer er blevet flyttet.

Bemærk at der kan forekomme en overlapningsperiode hvor du vil komme til at betale for begge abonnementer hvis du tager det nye i brug inden dit nummer er blevet flyttet.

Leave a Reply

Your email address will not be published.