Anmeldelse af iZettle

izettle anmeldelse

Vil du modtage betaling direkte på din iPhone eller iPad? Så er iZettle det rigtige tilbehør til din iOS enhed, men virker den nu også som den skal?

Har du ikke hørt om iZettle så er det selskabet bag en kreditkort læser, som gør at du kan modtage betalinger direkte på din iPhone. Du kan dog også bruge en mere manuel metode og indtaste kreditkortoplysningerne i iZettle appen.

Du skal have en iZettle konto

For at komme i gang med iZettle skal du først og fremmest have en konto, og henter du iZettle appen i App Store vil du hurtigt og nemt kunne oprette en konto via denne app.

Her i appen skal du bl.a. vælge om du vil oprette en konto for en virksomhed eller som privatperson, vi har valgt privatperson i vores test.

Efterhånden er rigtig mange begyndt at bruge Facebook oplysninger når der skal oprettes brugere forskellige steder, dette gælder også ved iZettle.

Personligt er jeg godt træt af, at man skal bruge Facebook kontoen over alt, især når man som her ved iZettle skal bruge den og ikke kan komme videre uden en Facebook bruger.

Men når det så er sagt, så fungerer oprettelsen fint og når du har udfyldt de tomme felter på skærmen er du klar til at modtage penge.

Eller dvs. før du kan modtage pengene skal du have tilknyttet din bankkonto til din iZettle konto, her skal du gå ind på iZettle.dk og logge ind.

Under dine indstillinger vil du have mulighed for at redigere dine bankoplysninger, og her følger du også bare vejledningen på skærmen.

Oprettelsen er smertefri og lige til, der er altså ikke noget der skaber problemer her udover min personlige holdning til Facebook oplysningerne.

iZettle er brugervenlig og lige til

Som tidligere nævnt kan du både modtage penge ved at indtaste kortoplysningerne på skærmen som når du normalt shopper online, eller du kan købe iZettle kortlæseren som koster omkring 199,- Appen er grafisk flot og nem at finde ud af, der er hvad du skal bruge og ikke så meget mere.

Uden kortlæseren

Når appen er startet og du er logget ind, vil du se et billede hvor du har mulighed for at indtaste det beløb du skal modtage, herefter vil du kunne vælge betal og her kan du så vælge manuelt kortbetaling.

Ved manuelt kortbetaling skal du blot indtaste kortoplysningerne som når du normalt shopper online.

iZettle manuelt

Med kortlæseren

Du starter appen på samme måde som før, den eneste forskel er at når appen er startet op kan du indsætte kortlæseren, herefter vil den komme frem og spørge om det er en kortlæser eller høretelefoner du har tilsluttet, da det er mini jack stikket kortlæseren skal tilsluttes i.

iZettle kreditkort

Her vælger du kortlæser og følger guiden med at skrue helt op for lydstyrken for at kortlæseren virker, når dette er gjort kan du indsætte et kreditkort og trykke betal.

Du skal ikke bruge pinkode men derimod skal du underskrive på skærmen med din finger, og når det er gjort vil du få mulighed for at sende en kvittering direkte til din mail, eller du kan vælge at springe dette punkt over.

iZettle underskrift

Alt sammen utrolig nemt og lige til, samtidig har du en historik over dine betalinger samt en række andre funktioner, bl.a. om du vil tilbageføre pengene, se hvor betalingen er modtaget, tilføj standard produkter med flere.

Hvilke kreditkort kan iZettle modtage?

Opdatering 28. November 2012: Problemet med Visa-kort er netop blevet løst. iZettle kan nu tage imod Visa-kort på samme måde, som alle de andre kort.

På nuværende tidspunkt kan iZettle desværre kun modtage MasterCard og Diners Club, de arbejder stadig på at få et samarbejde op at køre med Visa.

Visa har desværre ikke været så samarbejdsvillige endnu, så iZettle er blevet nødt til at lave en alternativ betalingsmåde så Visa kort stadig kan bruges, men her går det smarte lidt af idéen med iZettle.

Skal du bruge et Visa kort, skal du kort fortalt indtaste dit telefonnummer i stedet for kortoplysningerne, du vil så modtage en sms med et link som du skal åbne på din egen smartphone, hvorefter du kan betale som når du shopper online.

Altså er iZettle måske ikke den mest brugbare kortbetalings terminal for os danskere så længe Visa og Dankort ikke understøttes på en helt optimal måde.
Se demonstrationen af Visa betaling her:

Visa-Work-Around-Help8_original

Hvad koster det at bruge iZettle?

iZettle har to forskellige gebyrer, alt efter om du bruger manuel betaling eller betaling med kortlæseren. Med manuel betaling kommer du af med et gebyr på 1,50 DKK + 3,50% af beløbet, hvor du med kortlæseren slipper med 2,75% af beløbet, og samtidig er det mindste beløb du kan modtage med iZettle 10 kroner.

Umiddelbart lyder det ikke som en helt billig løsning men er alternativet en betalings terminal fra Nets som står for det meste betaling i Danmark, så er iZettle langt billigere at komme i gang med.

En mobil terminal hos Nets koster fra lidt over 7.000 DKK og opefter, samtidig skal du betale abonnement og gebyrer, altså løber det hurtigt op og du skal derfor omsætte for et forholdsvis stort beløb hver måned før det kan betale sig med denne løsning.

For de mindre virksomheder vil iZettle altså være at foretrække, men det betyder selvfølgelig at iZettle skal til at få nogle flere aftaler i hus med de forskellige kreditkort.

iZettle er bestemt en god idé

Idéen er fantastisk og det er lækkert at se en konkurrent til Nets som mere eller mindre sider på alt kort betaling i Danmark, men desværre understøtter iZettle ikke alle korttyper endnu.

Hvilket også betyder at vi har svært ved at anbefale iZettle på nuværende tidspunkt, men den dag iZettle kan modtage de fleste kreditkort vil det helt sikkert være en mobil terminal vi varmt kan anbefale til nystartede eller mindre virksomheder.

16 thoughts on “Anmeldelse af iZettle”

  1. Hejsa…
    Jeg mener, at det er blevet ok at bruge Visa her inden for de sidste 2-3 uger. HAr brugt systemet og det fungerer bare.

    1. Hej Anonym,

      Du kan godt bruge Visa, men det er lidt mere omfattende end med fx et Mastercard, her kræver det nemlig at begge parter har deres telefoner fremme.
      Se evt. det sidste billede i artiklen, det viser hvordan det fungerer med Visa.

      Mvh.
      Christian

      1. Er det ikke lidt bøvlet for brugeren også at skulle have sin telefon fremme. Er det så en forhindring hvis den anden part ikke har smartphone?

        1. Hej Marianne,

          Helt korrekt så er det efter min mening også en smule bøvlet med Visakort.
          Det skal ikke nødvendigvis være en smartphone, men blot en telefon med en internet browser, så en gammel Nokia kan også bruges.
          Når enheden registrer at der er tale om et Visa kort, skal du indtaste et telefonnummer på modtageren, kort efter får modtageren en besked med et link, og går man ind på linket skal du indtaste dine kortoplysninger som når du normalt shopper online.

          Det er lidt besværligt og ikke specielt hurtigt, men når Visa godkender iZettle og den bare fungerer som den skal så er det helt klart en smart betalingsløsning.

          Mvh.
          Christian

  2. Det ser ganske fornuftigt ud. Hvornaar tror du, at det er mest hensigtsmaessigt at bruge iZettle, hvis man er privat bruger?

    1. Hej Andreas,

      Hvis du har en forretning og en nuværende aftale med Nets kan du opstille et regnestykke der kan fortælle præcis hvor meget du må tjene før denne løsning er billigst.

      Men som udgangspunkt vil jeg anbefale denne løsning til nystartede og mindre virksomheder, evt. private som udføre lidt arbejde engang imellem.
      Da det er en billig måde at starte op på.

      Mvh.
      Christian

  3. Ved i om der stadig er problem med visa kort??
    For når jeg sætter kortet i min izettle læser skal jeg stadig sende besked til betaleren osv osv..

  4. Hej jeg har forsøgt at oprette min virksomhed i systemet men er blevet afvist uden at jeg kan få at vide hvad der er galt. Jeg har skrevet med Izettle men ikke fået vide hvad jeg har gjort galt. Nogen der har løst den situation

      1. Ja det skulle man tro. Gad vide om de læser denne blog? Hvis de gør vil jeg gerne kontaktes

  5. Er der også et loft på når man bruger en kortlæser?
    Hvilken type af kortlæserne er bedst?

  6. Skal man være online for at bruge izettle? kan man ha flere bankkonti tilkoblet? f.eks både en dansk og en norsk? Kan jeg bruge den i udlandet?

  7. Jeg har et problem med konto oplysninger de vil have et bank kontonr på 10 cifre men min har kun 7 cifre er der nogen der kan hjælpe

Leave a Reply

Your email address will not be published.