Æggeformet iPhone højtaler-forstærker

Som overskriften lyder, så har vi her taget et nærmere kig på den æggeformede iPhone forstærker, læs med her og se hvad den kan.

Som du sikkert allerede ved, så er den indbyggede iPhone højtaler ikke verdens bedste hvis du vil høre musik på højtaleren, men selvfølgelig kan den bruges i mangel på bedre.

Er du fx udendørs og har du ikke mulighed for at bruge en højtaler-dock, så kan denne æggeformede højtaler-forstærker bruges.

Den kræver ingen strøm og den er fremstillet af silikone hvilket gør, at den kan bruges over alt. Samtidig er den praktisk, da den kan tåle at blive vasket, hvis det skulle blive nødvendigt.

Hvordan fungerer højtaler-ægget?

Det kræver ikke megen teknisk viden at betjene denne forstærker, og du kan faktisk ikke gøre noget forkert.

For at tilslutte din iPhone til forstærkeren skal du bare starte musikken og sætte iPhonen ned i ægget, herefter vil du kunne høre en betydelig forskel i lydstyrken.

Din iPhone kan kun sættes ned i ægget ét sted, så der er altså ikke noget at tage fejl af. Lyden transporteres herefter ud i en omvendt tragt, som kunne minde om en megafon.

Så højt kan din iPhone spille med ægget

Konstruktionen og måden lyden bliver slynget ud på, gør altså at lydstyrken bliver væsentligt højere, helt præcist 19,5 dB højere end din iPhones lydstyrke.

Det kan være svært at vurdere lydstyrken og hvor høj den egentligt er, men her på redaktionen er vi alle enige om at lyden i hvert falde bliver dobbelt så høj ved brugen af ægget.

Den passer til iPhone 4 og 4S

I vores test har vi afprøvet ægget på iPhone 4, 4S og iPhone 5, den kan bruges på alle modeller, men vi må helt klart sige at den er bedst egnet til iPhone 4 og 4S.

Bruger du den med iPhone 5, vil selve hullet i ægget ikke være smalt nok til at holde godt fast om iPhonen, hvorimod det passer perfekt med iPhone 4 og 4S.

Ved iPhone 5 kan telefonen sagtens falde ud, hvis der bliver skubbet til den eller ægget, hvor iPhone 4 og 4S sidder fast og falder ikke ud.

Funktionelt og praktisk æg

Den æggeformede forstærker er simpel og lige til at bruge, og samtidig fungerer den rent faktisk. Lydstyrken bliver som minimum fordoblet og ægget kan fint tages med på skovturen, stranden, i skuret eller lignende aktiviteter hvor det kunne være rart med lidt musik.

Prisen for den æggeformet forstærkeren er set til 99,- hos Gadget4Apple.com
Handler du hos Gadget4Apple kan du bruge rabatkoden “ilrabat” og spar 15% på alle deres produkter.

Leave a Reply

Your email address will not be published.