Tre gode GPS apps til iPhone

Vi har set på 3 gratis GPS apps du kan hente til din iPhone og bruge i bilen, hvis du har brug for hjælp til at finde vej.

Der findes både gratis og kommercielle GPS apps du kan hente til din iPhone. De kan rigtig meget i dag og er efterhånden begyndt at erstatte egentlige dedikerede GPS-enheder. Du kan med rette spørge, hvorfor du skal investere i en GPS app til typisk flere hundrede kroner, når nu der er så rigeligt andre, rigtig gode gratis versioner.

Det er der ikke et helt enkelt svar på, men kort fortalt, vil du stort set uden undtagelse kunne bruge en købt GPS app i udlandet til at give dig rutevejledninger og alle mulige andre informationer om stederne du besøger, uden at det koster dig noget ekstra. Har du først lagt penge for en navigations app (fra fx TomTom eller Garmin), bruger den sædvanligvis udelukkende GPS-signalet til at hente oplysninger.

Omvendt vil en gratis GPS app til din iPhone normalt skulle hente de essentielle GPS-informationer via det mobile datanetværk – og i udlandet taler vi altså meget dyr dataroaming.

I Danmark kan du dog være nogenlunde tryg ved at anvende stemmestyret navigation via en gratis GPS app, hvis du ellers har en god portion data inkluderet i dit mobilabonnement. Det har mange danskere efterhånden, men det kan være en god idé ca. hvert halve år at tage en sammenlignende mobilabonnementsstatus, fordi der sker meget med abonnementerne i disse år.

Tjek om du kan få mere data og samtidig spare penge i forhold til dit nuværende mobilabonnement på MobilabonnementsLuppen.dk

Er dit dataabonnement i orden, kan du med fordel tjekke disse 3 gratis GPS apps ud og teste hvilken der er din personlige favorit.

1. Google Maps (gratis)

Google Maps får 5 ud af 5 stjerner i App Store

Google Maps behøver generelt ingen nærmere introduktion. Det er ubetinget en rigtig god GPS app. Den har både stemmestyrede guides, der hjælper dig gennem hvert punkt i navigeringen og 360 graders panorama-overblik i displayet. En rigtig rar ting er, at Google har tilføjet Local Search, der gør det muligt at finde f.eks. tankstationer, spisesteder eller andre bekvemmeligheder i områder man ikke kender. Jeg ville f.eks. være håbløst fortabt, hvis jeg skulle finde et pizzeria i Randers…

En anden god ting er, at Google Maps rent faktisk giver dig oplysninger om din destination, hvis det er tilgængeligt. På den måde er du ikke helt på bar bund når du ankommer. Derudover får du Googles seje Street View-funktion med. Det er den der viser dig rigtige fotos af de steder du besøger.

Opbygningen og kortene er meget brugervenlige, så selv hvis du ikke er så vant til GPS, vil du være nogenlunde sikkert hjulpet på vej. Bruger du også Google Maps på computeren kan du logge ind på din iPhone og synkronisere dine søgninger, gemme favoritsteder og meget mere.

Hent Google Maps i App Store.

2. Navfree GPS Danmark + Streetview (gratis)

Navfree GPS får 4 ud af 5 i App Store

Navfree GPS Danmark indeholder en hel række meget brugbare funktioner, der er til gavn for os der pendler regelmæssigt. For eksempel synes jeg markeringer af fartkameraer er en ret lækker detalje, hvis man har en lidt tung fod på speederen.

App’en har gode kontrastfarver, hvilket gør det nemt at skabe sig et overblik, hvis man bruger displayet til navigering. Er du i et område du ikke kender, så er streetview-funktionen en rigtig rar ting at have.

En anden rigtig god ting er den opdaterede trafikinfo og parkeringsplads-finderen. Det er simpelthen guld værd når man bevæger sig ind i bymidten. Desuden viser en lille pop-up hvad parkeringen koster, så man kan finde den billigste løsning. Du kan let dele din position på de sociale medier via den indlejrede funktion, så andre kan følge med i hvor du befinder dig.

Hent Navfree GPS Danmark + Streetview i App Store.

3. CoPilot GPS (gratis)

CoPilot GPS får 4 ud af 5 stjerner i App Store

Copilots GPS fungerer som en buy-in app, hvor du kan tilkøbe de ekstra funktioner du har behov for. Normalt er jeg stor fan af den slags løsninger, men andre udbydere, som f.eks. Navfree ovenfor tilbyder en løsning, der efter min vurdering er mere intuitiv. Dog er der en del at vælge imellem så vejr og trafikkøer ikke bliver et problem på vej hjem fra arbejde eller ferien.

Gode muligheder for at finde tankstationer eller spisesteder via den tilhørende funktion, der lister dem i forhold til afstand.

Dog skal CoPilot have ros for, at deres kort også virker offline og at stedinformationer er linket til Wikipedia, så man kan få oplysninger om destinationen. Trafikinformation følger med gratis i de første 12 måneder.

Hent CoPilot GPS i App Store.

Læs også: Har iPhone GPS?