2 tips til iTunes’ shuffle mode

Er du flittig bruger af iTunes? Så benytter du muligvis også shuffle mode en gang i mellem. Funktionen gør, at din afspilningsliste blander sange i en tilfældig rækkefølge. I så fald vil du muligvis være glad for de 2 tips vi har fundet hér, der giver dig lidt mere kontrol over, hvilke sange der bliver afspillet.

Tip nr. 1:

Sådan fravælger du bestemte sange i iTunes’ shuffle mode

Det første tip er smart, hvis du ofte aktiverer shuffle mode i dit fulde Musik-bibliotek. Eftersom de fleste mennesker hurtigt får lagt rigtig mange sange i biblioteket, kan det være meget smart at lære, hvordan du på forhånd kan fravælge bestemte sange, så de ikke tages med, når iTunes blander sangene for dig.

Sådan gør du:
1. Åbn iTunes og vælg én eller flere sange – vær opmærksom på, at iTunes lige tjekker om du vil redigere flere numre på samme tid

2. Højreklik på musiknummeret og vælg ’Vis info’

3. Nu skal du trykke på ’Valg’ i den fremkomne menu

4. Sæt et flueben i ’Spring over ved blanding’ og vælg ’Ja’ i dropdown ved siden af. Herefter er du blot et enkelt ’OK’ fra, at sangen(e) bliver fravælgt i næste shuffle mode-afspilning.

Tips nr. 2:

Sørg for at lydbøger ikke afspilles i iTunes’ shuffle mode

Flere og flere benytter sig af at købe lydbøger til download i iTunes. Det er en rar og afslappende måde at bruge tiden på fx hvis du løber, har længere rejsetid til og fra arbejde eller andre tidspunkter, hvor det passer godt ind bare at læne sig tilbage og få læst en god historie op.

Der er dog øjeblikke, hvor det ikke er så belejligt, at oplæseren af din lydbog pludselig bryder ind. Det kan fx være hvis du har din iPhone (eller iPod) med til fest og har sat musikafspilningslisten på shuffle mode. Hvis ikke dine lydbøger er klassificeret korrekt, så kan du risikere, at dansen pludselig bliver afbrudt af et tilfældigt kapitel i lydbogen.

Hvis du vil sørge for, at det ikke sker skal du gøre sådan:
1. Åbn iTunes på computeren og find din lydbog.

2. Marker alle kapitler

3. Højreklik og vælg: ’Vis info’: iTunes spørger om du er sikker på, at du vil se info for alle numre

4. Tryk på ’Valg’ i menuen

5. Nu skal du vælge: ’Medietype’ -> dropdown: vælg ’Lydbog’ og klik OK

6. Nu ligger lydbogen ikke længere i ’Musik’-delen af iTunes, men under ’Bøger’ i venstre side bar. Den vil derfor automatisk ikke blive afspillet, når du sætter en spilleliste på og vælger shuffle mode næste gang.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *