Ønsker du at se hvor mange tegn dine beskeder er på? Og om det bliver til en enkelt eller sammenkædet sms, så læs med her.
De fleste kan sikkert huske at fx Nokia før i tiden viste antal tegn i beskederne, samt om det var en sammenkædet sms, altså en sms der var så lang at den blev sendt som flere sms’er.
På iPhones er det gjort langt mere flydende og enkelt, her modtager du altså ikke tre forskellige sms’er som du selv skal finde hoved og hale på for at beskeden giver mening.
Det smarte ved sms delen i iPhones er at den altid viser hele beskeden på én gang, også selvom beskeden rent teknisk bliver sendt som måske tre eller fire sms’er.
Hvordan får jeg vist antal tegn?
For at få vist antal tegn i en sms på din iPhone skal du gå ind under Indstillinger -> Beskeder -> og her vil du i bunden se ”Antal tegn” denne skal være slået til.
Når Antal tegn er slået til kan du nu åbne en ny besked og her vil du ikke se noget med tegn lige ved første øjekast, men fortvivl ej, når du har skrevet mere end én linje i din sms besked vil du få vist tegn lige over ”Send” knappen.
Hvor brugbar er denne funktion?
Sidder du nu og tænker om det ikke er fuldstændigt lige meget at få vist antal tegn når de fleste alligevel har fri sms og mms inkluderet i deres iPhone abonnement.
Og jo så kan der helt sikkert være noget om snakken, men der hvor denne funktion med at vise antal tegn fx kan være brugbar er hvis du er på ferie i udlandet.
De fleste ved at det kan være dyrt at sende sms’er imens de er i udlandet, men alligevel gør vi det, men tænker du også over hvor mange sms’er du rent faktisk sender?
Rigtig mange tænker at så længe man kun skriver en lang besked så er der kun tale om én sms, men i virkeligheden består en sms af et hvis antal tegn nemlig 160 tegn, og overskrider din sms dette antal vil der rent faktisk blive sendt mere end én sms, alt afhængigt af hvor lang din sms er.
Så befinder du dig i udlandet med et dansk mobil abonnement, er det helt klart en god idé at få vist antal tegn så du har en idé om hvor mange sms’er du rent faktisk sender.
Hejsa. Når jeg bruger en smiley i beskeder på min iphone 5, falder antallet af tegn pr. sms fra 160 til 70. Det er et voldsomt fald pga. en smiley. Kan dette ændres?