Slå begrænsninger til og hold regningen i ro

Låner du nogle gange iPhonen til dine børn, er det rart at vide, at du kan slå nogle begrænsninger til, så du ikke skal være bange for hvad de pludselig kommer til at købe, surfe efter eller lignende.

Fra tid til anden hører man i pressen om forældre, der pludselig har opdaget, at deres mobilregning er eksploderet efter de har ladet børnene spille på telefonen. Det skyldes som oftest de såkaldte in-app-køb.

In-app-køb dækker over tilkøb i de apps man allerede har downloadet – både de gratis og kommercielle af slagsen. Der kan for eksempel være tale om tilkøb af ekstra abonnementer eller indhold til den enkelte app.

Uheldet med de enormt høje mobilregninger er typisk opstået, hvis man har hentet et par apps (som jo kun kan ske med apple-id-adgangskoden) og herefter overdrager telefonen til spilleglade børn.
De går begejstret i gang med at spille og bliver pludselig stillet overfor muligheden af at klikke på et ikon, der tager dem videre i spillet, giver dem nogle fordele eller tips til spiloplevelsen. De ved ofte ikke, at det kan have økonomiske konsekvenser at trykke sig videre og vupti: eksempler på mobilregninger på flere tusinde kroner er en realitet.

Det skyldes, at når du først har indtastet din apple-ID-kode et par gange, så har producenterne af apps gjort det ’nemt’ for dig at erhverve yderligere køb uden bøvlet med at skrive koden igen. Det kræver ofte blot et enkelt klik og så er købet bekræftet og foretaget. Derfor er det godt at kende til Apples indbyggede værn mod blandt andet disse køb: Begrænsninger.

Sådan slår du begrænsninger til

Begrænsninger er ikke kun noget du kan slå til for at forhindre løbske mobilregninger. Det kan anvendes til flere formål. For at slå det til, skal du gå i Indstillinger > Generelt > Scroll ned til Begrænsninger (som standard er den slået fra).

Slår du Begrænsninger til, bliver du bedt om at taste en 4-cifret kode, som kun du umiddelbart kender. Den skal herefter tastes hver gang der skal foretages ændringer eller gives adgang til de ting du slår begrænsninger til på.
Du får nemlig mulighed for at bestemme, hvilke specifikke områder på din iPhone begrænsningerne skal være aktiveret på. Du kan blandt andet vælge mellem følgende programmer/services:

  • Safari (du skal være klar over, at Safari-ikonet helt forsvinder, hvis du kobler begrænsning på)
  • YouTube
  • Kamera
  • FaceTime
  • iTunes
  • Ping
  • Installering af programmer
  • Sletning af programmer
  • Siri
  • Anstødeligt sprog

Udover ovenstående er der også flere typer af specielle funktioner du kan deaktivere med begrænsninger. Herunder netop at forhindre adgang til konkrete indholdstyper – bl.a. køb fra programmer (in-app-køb), aldersbegrænsning i iTunes etc. De mere specielle funktionsbegrænsninger kommer frem, hvis du scroller længere ned. Den bedste anbefaling er at forsøge at slå de enkelte ting til og fra og se hvordan det har indflydelse på din daglige brug af telefonen. For nogle personer genererer dét, at man skal taste en lille kode mere, end selve risikoen for, at mobilregningen løber løbsk, eller at børnene en sjælden gang skulle komme til at se anstødeligt sprog. Det er op til den enkelte at vurdere.

6 thoughts on “Slå begrænsninger til og hold regningen i ro”

  1. HVAD GØR JEG HVIS JEG HAR GLEMT KODEN, OG IKKE VIL STARTE DEN FORFRA, FOR SÅ MISTER JEG ALLE MINE SPIL?

  2. MIn søster har glemt adgangskoden til begrænsninger på hendes iPhone (kører IOS 6.1.3).
    Hun har prøvet to mislykket forsøg på at låse den op, og tør ikke prøve flere.
    Hvor mange forsøg får man? og hvad sker der hvis man bliver ved med at forsøge?
    Findes der andre muligeder for at omgåes koden end at gendanne telefonen som ny? For det vil hun gerne undgå, da hun har en del SMS beskeder som hun ikke vil undvære.
    På forhånd tak:

Leave a Reply

Your email address will not be published.