Sådan bruger du Siri til at afspille musik

Godt nok kan man ikke bruge Siri på dansk, men det bør ikke forhindre dig i at benytte den smarte funktion til at afspille musik. Læs hér hvordan.

Siri er den smarte digitale butler på din iPhone 4S. Som vi tidligere har skrevet, kan man (endnu) ikke få den med dansk tale, men andelen af danskere med et udmærket tale-engelsk er dog så stor, at vi godt vil anbefale dig at bruge den til at gøre afspilningen af din musik nemmere.

Hvordan aktiverer jeg Siri

 

Sådan afspiller man en specifik sang ved hjælp af Siri

1. Først skal du holde Hjem-knappen nede for at aktivere Siri.
2.Fortæl Siri, at den skal afspille en specifik sang. For eksempel: ”Play Move Your Feet”
3. Vent på at Siri finder sangen og begynder afspilningen,

Hvis du ikke har nævnt en specifik kunstner og der er flere sange af samme navn, vil Siri spørge dig hvilken kunstner du mente.

Sådan afspiller man en specifik kunstner eller album med Siri

1. Endnu engang aktiverer du Siri ved at holde Hjem-knappen nede.
2. Fortæl Siri navnet på den specielle kunstner eller det album du ønsker at høre. For eksempel: ”Play Music by Madonna” eller ”Play the album At Last by Etta James”.
3. Vent på at Siri finder musikken frem.

Sådan afspiller du en specifik musikgenre med Siri

1. Aktivér Siri
2. Fortæl Siri om den specielle musikgenre du vil høre. For eksempel: ”Play some dance music”.
3. Vent på Siri

Sådan hører du en speciel playliste med Siri

1. Aktivér Siri
2. Sig navnet på den playliste du vil høre. For eksempel: ”Play my Festsange playlist”.
3.Vent på at Siri starter din playliste.

Sådan kan du bruge shuffle og andre musikindstillinger med Siri

1. Aktivér Siri.
2. Sig om det er et specielt album, en playliste eller musik af en specifik kunstner – og sig at den skal blande numrene. For eksempel: ”Play music by Madonna on shuffle”.
3. Hvis du allerede er i gang med at høre noget specielt musik, så kan du bare sige ”shuffle”.
4. Er du i gang med et musiknummer kan du for eksempel sige: ”Pause music” eller ”skip track”. Er nummeret stoppet og du vil genoptage afspilningen, så skal du blot sige: ”Resume playing”.

Så længe du taler et langsomt og tydeligt engelsk er det generelt intet problem for Siri at opfange dine ønsker. Heldigvis er meget af den musik folk har liggende jo på engelsk, hvilket gør det lettere for den lille digitale hjælper at fange ønskerne. Det kan selvfølgelig være et problem, hvis det er meget dansk musik du spørger efter.

Leave a Reply

Your email address will not be published.