Det er ikke længe siden Apple fik opdateret det velkendte og flittigt brugte Emoji keyboard. Der blev budt på hundredvis af nye Emojies – alverdens hud- og hårfarver, flag og tunet elektronik, dannede rammerne for en opdatering vi sent kommer til at se magen til, i hvert fald ikke lige foreløbig. Selvom udvalget er dejligt stort, så kan det en gang imellem mangle en enkelt Emoji eller to.
Med app’en iMoji, som du helt gratis kan hente, kan du lave hvilket som helst billede, også et billede fra internettet, om til præcis den Emoji du mangler. Så du kan sende den til dine venner over MMS, iMessage eller Messenger.
Lav din egen Emoji – 4 trin
Trin 1: Vælg dit motiv
Åben imoji og tryk på “+” tegnet i øverste venstre hjørne. Så kan du vælge “imoji” eller “artmoji”, en imoji er en hjemmelavet Emoji, en artmoji er et rigtigt billede du kan sætte Emojies på. Tryk imoji og kameraet åbner op i et ovalt vindue. Vil du hellere bruge et gammelt billede, kan du også vælge det.
Step 2: Placer og klip din Emoji
Når du har valgt dit motiv, så er det tid til at gøre den til en emoji. Alt det der ikke passede ind i den ovale skabelon er allerede blevet klippet ud. Har du lyst til at have din Emoji i en anderledes form, så optegner du bare de nye grænser med din finger, og så trykker du på saksen der klipper alt uden for markeringen fra. Det er super let og ender faktisk ret tit med at blive et rigtigt flot omrids.
Trin 3: Navngiv din Emoji
Imoji app’en er ikke blot en emojimaker, men faktisk også et gigantisk bibliotek af alverdens hjemmelavede Emojis. Din Emoji bliver derfor automatisk uploadet til det bibliotek, og giver du den et navn, så gør du det lettere for andre at finde og bruge din Emoji. Ønsker du ikke at dele din Emoji, så trykker du på låsen og så er det kun dig der kan hente og dele dine Emojis, smart nok hvis motivet er meget personligt.
Trin 4: Del din Emoji
For at dele din Emoji skal du først finde det i din kollektion. Her vil alle de Emojis du selv har lavet ligge. Tryk på din Emoji og der popper en liste med delingsmuligheder op. Kopier din Emoji og så kan du dele den på iMessage, Facebook, Facebook Messenger, Instagram, Twitter eller almindelig MMS besked. Trykker du på en af de forudindstillede delingsmuligheder så åbner app’en direkte, og du kan dele din Emoji med det samme.
Husk!
Det er ikke en fuldblods Emoji du har lavet, men stadig kun et billede. Altså du kan ikke sende billedet som et almindeligt tegn i en besked, men det skal deles som et almindeligt billede. Det er ikke særligt praktisk på diverse sociale medier, da Emojies der typisk afslutter sætninger og skal helst ikke fylde mere end et par bogstaver. Men når det kommer til chat på iMessage eller Messenger så får oplevelsen et nøk opad, for disse tjenester sørger for at billederne bliver sat på linje med teksten.