En pakke almindelige cigaretter koster i Danmark omkring 40 kr. Nogle dyrere, nogle billigere. Hvis du ryger en pakke om dagen, betyder det en udgift på mere end 14.000 kr. om året. Mon ikke de penge kan bruges mere fornuftigt?
Det er svært at stoppe
Selvom det er svært, at argumentere positivt for rygning, er det alligevel ca. 20 % af den voksne befolkning, der ryger fast. Tobak og nikotin er noget djævelsk noget, at give sig i kast med, for det er ekstremt vanedannende og afhængighedsskabende. Og selvom det ikke kræver andet end simpel matematik, at fastslå sin udgift til tobak på uge, måned eller årsbasis, er det sjældent nok for rygerne – heller ikke selvom de gerne vil stoppe med at ryge.
Elektronisk rygestop
Stadig flere og flere skifter dog de almindelige tjære- og tobaksbasserede smøger ud med en E-cigaret. En E-cigaret har den fordel, at den ikke får brugeren til at lugte af røg, da E-cigarettens eneste affaldsprodukt, er helt almindelig (lugtfri) vanddamp. Hvis du bruger en E-cigaret som 1:1 erstatning for dine almindelige cigaretter, er der stadig penge at spare, men det er ikke meningen, at E-cigaretter skal bruges sådan. De er tænkt som et middel til at opnå et liv uden nikotin.
App til rygestop
Hvis du – ligesom 60 % af alle rygere – ønsker at stoppe med at ryge, er der flere måder, du kan gribe det an på. Siden smartphones er blevet allemandseje, er det endda blevet muligt, at bruge mobilen som sin rygestoppartner. Der findes en del rygestop-apps, der hver i sær har forskellige motivationsfaktorer, de bruger som drivkraft. En af de bedre, er app’en ”Kwit”, der kan hentes gratis i App-Store. Kwit tæller hvor mange dage du har været røgfri og sammenholder dem med dit tidligere forbrug. Dermed får du en oversigt i sparede kroner (dollars) og også hvor mange dage, du har ”genvundet”.
Netop det med økonomien er for mange et effektivt middel, til at stoppe. Det koster ca. 14.000 om året, at være fast ryger, hvis du fortærer en pakke om dagen. 14.000 kr. er mange penge, og du kunne jo f.eks. købe ny iPhone hvert år OG have råd til at tage på charterferie.
At bruge 40 kr. på en pakke smøger, er ikke noget, man som ryger tænker over. Men hvis du sparer pengene op, bliver det lige pludselig en ret anseelig sum. Og det er altså sjovere – uanset hvad rygerne siger – at have en lille formue, at formøble på skæg og ballade, ferier og gadgets, end det er at købe cigaretter i kiosken nede på hjørnet.
Al begyndelse er svær
Det er ikke let at blive røgfri, og det er de færreste, der kan gennemføre et rygestop helt uden hjælp. Hvilken rygestopmetode, der virker bedst for dig, er svært at fastslå på forhånd, men det hele starter med et ønske om at blive røgfri. Viljen er nødt til at være der, hvis rygestoppet skal blive en succes.
Men har du viljen, kan du også lykkes med projektet. Vi ønsker dig held og lykke.