Har iPhone GPS?

Har iPhone GPS?

De fleste ved at iPhone har indbygget kort, men ved du om den indbyggede GPS bruger data eller GPS signalet?

Til at starte med vil jeg svare ja til spørgsmålet om iPhone 3GS, 4 og 4S har indbygget GPS dette har de alle, men tænker du på en GPS navigation som fx en navigation til bilen så er svaret nej.

Indbygget i iPhonen finder du en kort funktion, denne funktion bruger både GPS og mobildata, GPS signalet bruges til at finde din position og mobil data bruges til at hente selve kortet.

Så længe du befinder dig i Danmark kan du derfor sagtens bruge din iPhone som en GPS vejviser, da langt de fleste efterhånden har et iPhone abonnement med en fornuftig mængde mobil data inkluderet.

Kan jeg bruge iPhone GPS i udlandet?

Du kan sagtens bruge den samme indbyggede kort app og GPS i udlandet, men her skal du være klar over at den stadig vil bruge mobil data, og som de fleste nok ved er det rigtig dyrt i udlandet.

Derfor vil jeg helt klart anbefale at du deaktivere dit mobile data også kaldt data roaming, når du er i udlandet for at undgå en stor mobilregning.

Hvordan får jeg en GPS navigation der ikke bruger mobil data?

Skal du bruge din iPhone som GPS ofte, er det bedste og billigste helt klart at hente et specifikt navigations app.

En stor del af disse navigations apps har nemlig allerede kortene gemt og derfor bruger disse apps kun GPS signalet, dvs. du kan bruge navigationen selvom du befinder dig i udlandet og har slået data roaming fra.

Du skal dog være klar over at disse navigations app ofte koster penge, i hvert falde hvis du skal have et ordenligt app som fx TomTom.

Der findes dog også billigere og helt gratis navigations apps som fungerer ganske udmærket men da jeg ikke har testet dem alle vil jeg ikke anbefale disse, men har du lyst til selv at eksperimentere med disse apps er du selvfølgelige velkommen til dette.

Finder du et godt navigation app vil vi meget gerne høre fra dig, så vi andre kan få glæde af dette.

Hvordan tester jeg GPS navigations app?

Et er at hente et app og se at det fungerer som det skal, og at det viser dig den rigtige vej, noget andet er om det rent faktisk er et GPS app som fungerer uden mobil data.

Den bedste måde at teste dette på er ved at slå din mobile data helt fra, og se om appen stadig virker, og er dette tilfældet har du et GPS navigations app der kan bruges i udlandet.

Er der forskel på GPS signalet?

Der findes to typer GPS signal som din iPhone kan opfange, det ene er GPS og det andet er A-GPS, hvor GPS er det normale og gratis GPS signal som du kan benytte uden omkostninger, men desværre kan det til tider være en smule langsomt.

A-GPS signalet bruger både GPS og mobilmaster i nærheden til at spore din lokation dette vil sige at denne type GPS signal også vil bruge en smule mobil data, så er du i udlandet er dette ikke en holdbar løsning, men her hjemme vil du sagtens kunne gøre brug af det hurtige GPS signal.

For at gøre det helt klart så har iPhones indbygget A-GPS også kaldt Assisted GPS, da dette er den hurtige form for GPS, men den fungerer også udmærket med et almindeligt GPS signal som dog er en smule langsommere.

Hvor stor forskel er der på hastigheden af GPS signalerne?

Det er svært at sige præcis hvor stor forskel der vil være, men typisk skal du regne med at A-GPS signalet har lokaliseret din position inden for 15 sekunder, hvor det almindelige GPS signal kan tage et par minutter inden det har lokaliseret din placering.

Har du læst: Bedste gratis kort og GPS service til iPhone?

Leave a Reply

Your email address will not be published.