Bliv klogere med gratis kurser fra iTunes U

Bliv klogere med gratis kurser fra iTunes U

Kender du iTunes U? Hvis ikke så er det måske på tide at stifte bekendtskab med Apples gratis uddannelses-app. Med den hentet til din iPhone kan du få adgang til fuldstændige kurser fra de allerbedste universiteter og undervisningsinstitutioner i verden. Vi har set nærmere på den.

Tidligere på året sendte Apple deres uddannelsesbaserede app iTunes U på gaden til iPhone og iPad. Det er en videreudvikling af en podcast-tjeneste, der har eksisteret nogle år via iTunes, hvor især universiteter har lagt gratis forelæsninger op.

Med udgivelsen af en egentlig app, har Apple dog taget det et skridt videre og tilbyder nu komplette kurser fra nogle af de bedste universiteter og skoler i verden. Vi taler Standford, Oxford, Cambridge og lignende højprofilerede uddannelsesinstitutioner, som altså lægger fulde kurser og materialer op til fri afbenyttelse.

Dermed ikke sagt, at man kun finder de kendte universiteter. Listen over uddanelsessteder er meget lang og dækker både kendte, som ukendte.

Så har du gået og savnet lidt intellektuel stimulation i hverdagen er det bare med at hente denne app og komme i gang med at følge de kurser du kunne finde spændende.

Sådan fungerer iTunes U-app’en

iTunes U fungerer både på din iPhone, iPad og iPod og du skal naturligvis starte med at hente app’en i App Store. Når først den er downloadet kan du dykke ned og udforske de forskellige kursus-kategorier. Der er alt fra økonomi, business, marketing, sprog, matematik, biologi, kunst og kultur, it og programmering – ja, mere eller mindre alle uddannelsesgenrer er dækket ind.

  

Når du har fundet et kursus du gerne vil abonnere på er det bare at klikke sig videre. Herefter hentes kursusmaterialet ned til din enhed og skulle der løbende blive udgivet mere materiale, vil det automatisk lægges ind i kursusfolderen.

Der kan ved visse kurser forekomme ekstra-materiale; som hovedregel er alt stillet gratis til rådighed, men du kan være uheldig, at der skal betales for noget. Primært vil du dog finde PDF-dokumenter, video tutorials og lignende helt til fri disposition.

Kursus i kreativ skrivning

For at illustrere hvordan det fungerer, så valgte jeg kurset ”Creative Writing: A Master Class” fra Academy of Achievements. Herefter blev jeg præsenteret for en fin oversigt over kurset, den foreslåede varighed (hér 8 uger), hvem kurset henvender sig til og hvilke emner det dækker. Man kan også se hvem underviseren er og en disposition over indhold.

Det er altså en god samlet pakke, der leveres og man får straks en følelse af at være tilbage på ”skolebænken” – selvom det er en digital én af slagsen denne gang.

For at bidrage til fornemmelsen af undervisningslokale, er app’en udstyret med et noteapparat, som kan tilpasses alt efter om du ønsker at tage noter til noget tekst, lyd eller video. Du vil typisk også komme ud for, at der er opgaver integreret i det enkelte kursus.

Alt er sat logisk og simpelt op. Jeg testede en video-lektion, som blev leveret i et klart og tydelig format – og fik næsten instinktivt en fornemmelse at at være til stede ved en forelæsning.

Nu skal det tilføjes, at man sandsynligvis får lidt mere ud af kursusoplevelsen, hvis man henter iTunes U til en iPad. Dermed ikke sagt, at man sagtens kan føle sig godt undervist ved at benytte iPhone-app’en. Desværre kan man ikke benytte en Mac-klient af iTunes U, det ville ellers være rart, hvis synkroniseringen henover enheder var komplet.

Alt i alt vil jeg klart anbefale, at man henter iTunes U, hvis lysten og overskuddet er der til at få proppet lidt ny viden ind i hovedet. Personligt synes jeg det er en fantastisk gratis ressource at få stillet til rådighed og ser frem til at dykke endnu mere ned i kursusudbuddet.

2 thoughts on “Bliv klogere med gratis kurser fra iTunes U”

  1. Hej
    Jeg har et problem når jeg skal opdater APP eller hente nye APP’S
    Der står at der ikke er forbindelse til iTunes store
    Kan i hjælpe med det problem ?
    Vh Jens

    1. Hej Jens,

      Prøv at vælg indstillinger -> iTunes & App Store, prøv at log ud og log ind igen og se om det hjælper.
      Prøv også at sluk og tænd telefonen.

      Mvh.
      Christian

Leave a Reply

Your email address will not be published.