6 smarte genveje på din iPhone

6 smarte genveje på din iPhone

Vidste du, at din iPhone kommer med mange smarte genveje? For eksempel kan din Hjem-knap bruges til meget mere end blot at komme tilbage til startskærmen. Se et lille udvalg af de skjulte muligheder din mobil indeholder.

De fleste af os lærer hurtigt et par genvejstaster-eller funktioner at kende på mobilen, men så stopper det også dér for mange mennesker. Du skulle dog tage at bruge nogle minutter på lige at sætte dig lidt mere ind i telefonens mange gemte egenskaber. Vi har fundet et lille udvalg, som du hurtigt vil opdage gør den daglige brug lidt lettere.

1. Start hurtigere søgning

Ens mobil bliver hurtigt proppet med alverdens ting og sager og for nogle går der ikke særligt lang tid før end det er svært at finde tingene hurtigt frem. Derfor er det smart, at man ved et enkelt swipe til højre kommer frem til iPhones hurtig-søgningsfunktion. Hér kan du søge efter apps, kontakter, musik, filer, kalenderaftaler, emails eller noget helt tredje. Søgefunktionen inkluderer også genveje til Wikipedia og Google.

2. Foretag et almindeligt opkald eller FaceTime-opkald fra låst skærm

Det kan være en lidt omstændelig proces, at låse sin mobil op, tilgå kontaktmenuen og finde den rette person man vil ringe til. Derfor har iPhone gjort det nemt for dig at foretage opkald: hvad enten du har slået Siri (iPhones digitale butler) til, eller bare har almindelig Voice Control aktiveret, så kan du fra den låste skærm holde Hjem-knappen inde (den store runde knap på skærmen).

Når du aktiverer Voice Control eller Siri kan du bede om, at telefonen finder en bestemt kontaktperson eller et nummer. Du skal tale et langsomt, tydeligt engelsk, men i så fald fungerer det rigtig udmærket. Man siger fx: ”Call Martin” (hvis du har en Martin i din kontaktbog), din besked bliver gentaget og der ringes op til personen, hvis det er den rigtige. Vældig smart når først man har prøvet det et par gange. Samme procedure gælder for FaceTime-opkald.

3. Få adgang til musik-indholdet uden at låse din iPhone op

De fleste iPhone-brugere låser deres mobil op og tilgår Musik-afspilleren fra hjemmeskærmen. Men der findes en simplere metode: dobbelt-klik på Hjem-knappen og du får adgang til hurtig-vælger-menuen, hvor du har mulighed for at pause, skippe frem og tilbage i numrene eller justere lydstyrken.

4. Hurtig-adgang til apps

I en tidligere artikel har vi beskrevet, hvordan du kan spare strøm, hvis du lukker din apps (programmer) i løbet af dagen. Du kan bruge samme metode til at få hurtig-adgang til nyligt åbnede apps: lås skærmen op, dobbelt-klik på Hjem-knappen og du vil se et lille panel af apps åbne sig i bunden af telefonen. Hvis du holder fingeren på én af dem, vil du se et lille minus-tegn. Det kan du bruge til at lukke de apps, som stadig kører i baggrunden, selvom du troede du havde lukket dem. Du kan også swipe til venstre og se hvilke apps der er åbne.

5. Hurtig-adgang til flere musik-indstillinger

Du kan også benytte dobbelklikket på Hjem-knappen til at swipe til højre. Så kommer du til et panel, hvor du også kan kontrollere forskellige musik-indstillinger, tilgå selve Musik-app’en og endnu et swipe giver dig lydstyrken.

Du kan også hurtigt låse op eller i for dén funktion, der styrer din skærm-rotation. Det er det lille ikon yderst til venstre med en pil i en ring. Slår du den til vil din skærm ikke rotere, når du vender mobilen vandret – og selvfølgelig omvendt kan du slå den fra hér igen.

6. Download og gem online-billeder

Du kan nemt gemme de billeder du har lyst til, når du browser nettet. Med Safari skal du blot klikke på et givent billede, holde fingeren nede, så får du mulighed for at kopiere eller gemme billedet i din kamerarulle.

Søg efter flere genveje

Der dukker altid mange små tips op på nettet om genveje på iPhonen. På iphoneluppen.dk forsøger vi altid at være dækket ind med de bedste af slagsen, men skulle du kende til en eller flere særlig smarte funktioner, som vi har overset, er du velkommen til at skrive til os i kommentarfeltet nedenfor.

5 thoughts on “6 smarte genveje på din iPhone”

  1. Hej,det kunne være smart hvis man kunne lægge egne genveje ind på hjemknappen. Enten ved at der trykkes 3 gange (som nu) eller endda 4 gange. Her kunne så vælges bluetooth, diktafon eller lignende.

    Kender i til nogle der har overvejet denne mulighed, eller endda lavet et tweak der gør det jeg ønsker?

    Forestil jer at man sidder i bilen, skal huske noget, trykker tre gange på hjemknappen og diktafon kommer op og starter. SIkker kørsel.

    1. Hej Claus,

      Jeg ved at det er muligt hvis du jailbreaker din telefon, det er dog ikke noget jeg har brugt selv.
      Man kan godt slå 3 tryk til på Home knappen, men det eneste den som standard kan bruges til er: VoiceOver, Inverter farver, Zoom, AssistiveTouch.
      Hvis der er en bestemt app du ofte bruger kan du evt. vælge at tilføje den i din start linje i bunden, det kræver dog at du flytter en af de nuværende app ud fra start linjen, men måske der er en du ikke bruger så ofte?

      Mvh.
      Christian

  2. Hej. Jeg har købt min første iPhone (4’s) som jeg er utrolig glad for. Jeg har fundet jeres side som jeg benytter meget, den er utrolig nem for en “gammel pige som mig” jeg har dog et spørgsmål . I indstillinger finder jeg VPN er det en fordel eller en ulempe at tilslutte det ? Jeg benytter DR radio og når jeg ikke er hjemme (har trådløst ) kan jeg ikke lokke på. God side, nemt , god forklaring mm. Dejligt for os der ikke er opvokset med det. Mvh Inge. Ps har callme med data.

    1. Hej Inge,

      Du burde ikke skulle ændre noget i VPN indstillingerne, kan du surfe på nettet når du ikke er hjemme?
      Hvis ikke du kan gå på internettet når du ikke er på trådløst, kunne det tyde på at du skal have kigget på 3G netværket, har du et “3G” tegn efter navnet på teleselskabet, oppe i venstre hjørne?

      Mvh.
      Christian

  3. Kan man sætte en knap til kontakter direkte på skærm (4S) så man har alle sine telefonnumre parat direkte.

Leave a Reply

Your email address will not be published.