Overfør data fra din gamle iPhone til iPhone 5

Har du købt den nye iPhone 5 og ved du ikke hvordan du får dine data over på den nye iPhone? så læs med her.

Som de fleste ved kan det være problematisk at overføre data fra en gammel telefon til en ny, men heldigvis har Apple gjort det forholdsvis simpelt.

Før i tiden var den eneste nemme måde at overføre sine kontakt på ved at indtaste dem manuelt igen, men med iPhonen kan du heldigvis klare denne opgave nemt og hurtigt ved hjælp af iCloud.

Hvad kan jeg overføre med iCloud?

For de fleste vil kontakter, indstillinger, apps , kalender og billeder nok være det vigtigste at få med over på den nye iPhone og dette kan iCloud hjælpe med.

Evt. Kan du undlade at overføre dine billeder da der ikke er uendelig plads på iCloud i hvert falde ikke hvis du benytter de 5 gratis GB som man får standard.

Personligt foretrækker jeg at lade iCloud om kontakter, apps og indstillinger, kalender og resten sørger jeg selv for manuelt, fx musik og billeder.

Skal du bruge hjælp til at sætte iCloud op så klik ind og se guiden her.

Sådan flytter du data via iCloud

Når du har taget en backup med iCloud skal du tænde din nye iPhone, under opstarten vil den spørge om du vil indlæse en sikkerhedskopi fra iCloud, dette siger du ja til og indtaster dit Apple-ID, herefter vil resten foregå automatisk.
Der vil muligvis komme nogle beskeder som du skal sige ja til, eller lignende.
Bemærk at du skal være tilsluttet trådløst netværk før denne løsning virker.

Har du allerede tændt din iPhone og sprunget over iCloud delen, så kan du vælge Indstillinger -> Generelt -> Nulstil -> Slet alt indhold og nulstil alle indstillinger, da telefonen er ny går jeg ikke ud fra du har data på den som skal gemmes.

Men ved at vælge denne funktion starter telefonen op fra ny, dvs. du får nu mulighed for at indlæse din backup via iCloud igen.

Når den er færdig med at indlæse skulle du gerne have alle dine apps, indstillinger, kontakter, kalender og hvad du ellers har sagt at iCloud skal synkronisere med.

Hvad så med min musik og billeder?

Din musik og billeder kan du selv tage en backup af, ved at sætte den til computeren og vælge at den skal synkronisere iTunes med dine billeder og musik.

Når det hele er blevet synkroniseret med iTunes kan du sætte den nye iPhone til og synkronisere den, så du får indholdet over på den.

Alternativer, har du Mac så kan du benytte denne guide til at overføre dine billeder fra iPhone til Mac.

Hvis du ikke har din musik i iTunes vil computeren ikke kunne indlæse musikken fra telefonen, her vil den i stedet prøve at synkroniser med iTunes dvs. den sletter din musik på telefonen hvis iTunes ikke indeholder musik.

Heldigvis findes der også et alternativ til at få musikken over, her kan programmet iExplorer bruges, desværre er det ikke gratis men efter min mening er pengene givet godt ud.

Dette program kan bl.a. synkronisere din musik, billeder og kontakter fra din iPhone og over i dit iTunes bibliotek nemt og hurtigt.

iExplorer kan hentes her, og fungerer både til Mac og Windows.

Når din musik og billeder er på din computer og i iTunes, så kan du sætte din nye iPhone 5 til computeren og herefter vælge at den skal synkronisere din musik og billeder i iTunes, og så skulle du gerne have det hele på din nye iPhone.

19 thoughts on “Overfør data fra din gamle iPhone til iPhone 5”

  1. Kan ikke finde udaf at overfører indkøbt musik på Itunes fra min Iphone4 til Iphone5. Har dog fået alt andet flyttet over.

    1. Hej Wolff,

      Har du stadig musikken liggende i iTunes?
      I så fald burde du bare kunne tilslutte din iPhone 5 og vælge at den skal synkronisere musikken.
      Bemærk at den vil slette det musik du evt. har på din iPhone 5 og erstatte med det du har i dit iTunes bibliotek.

      Du burde også bare kunne trække det musik du har i iTunes over på din iPhone i menuen til venstre.

      Ellers kan du prøve programmet iExplorer.
      Mvh.
      Christian

      1. Hej Christian
        Jeg havde en Iphone 3 og nu en Iphone 5. Problemet er at jeg købte et album på Iphone 3 for ca 4 mdr siden. Dette album figurerer ikke i mit Itunes bibliotek.
        Når jeg så går ind under Itunes for “bare” at købe albummet igen, står der “indkøb” og ikke køb albummet. Dvs jeg kan ikke købe det, da den har registereret, at jeg engang købte det.
        Kan bare ikke finde det album nogen steder.

    1. Hej Gitte,

      Det kan du godt, var den tidligere telefon en iPhone og har du installeret iCloud på den så burde de komme med over her.
      Hvis ikke det var en iPhone tror jeg desværre ikke det kan lade sig gøre “bare” sådan lige.

      Mvh.
      Christian

  2. Hej
    Ved ikke om du kan hjælpe mig.
    Jeg har fået den nye iphone 5. Den er sat op på samme iTunes konto som min IPad. Mit problem er nu at kalenderen ikke synkroniserer fra iphones til iPad’en. Begivenheder der skrives på iPad’en kan ses på iphones men ikke omvendt.
    Har du en ide om hvad jeg kan gøre?

  3. Hej
    Hvis nu jeg bliver nødt til at slette alt fra min gamle iPhone før jeg får min nye iPhone (grundet job skifite) kan jeg så også bruge iCloud – eller vil alt så blive slettet når jeg slette iPhone? Jeg tænker primært på mine kontakter og SMS’er? Jeg har en privat iPad, som synker med min nuværende iPad – vil kontaterne så også blive slettet her, når jeg sletter alt?

    På forhånd tak for hjælpen.

  4. Hej.
    Jeg har et problem jeg ikke lige kan finde ud af. Har en iPhone5. Trykkede på et link til den nye 112 app, inde på Facebook i går. Det resulterede i en blank lys/blå skærm på appstore. Efterfølgende har jeg ikke kunnet søge på appstore, eller få vist hitlister eller noget som helst. Har prøvet at synkronisere tlf med itunes og genstartet tlf, ved hjælp af home og start/stop knap.

  5. Hej!
    Jeg har købt en iPad, men mente ikke på daværende tidspunkt, at det var nødvendig at synkronisere iPhone og iPad – dette har jeg nu fortrudt!
    Er jeg nødt til at slette alt indhold på min iPad for, at kunne synkronisere den med min iPhone??
    Og hva sker der med apps jeg har betalt for på ipad’en – kan jeg laste dem ned igen uden beregning??

  6. Hej
    Jeg har synkroniseret min iphone 4 med min nye iphone 5, men mine mail kontoer kommer ikke med.
    Jeg har lavet sikkerhedskopi på min mac i iTunes.
    Hvad gør jeg forkert?

  7. Kan ikke logge på icloud på min mands iphone 4s, som han har overtaget fra mig, da jeg skiftede til ny iphone 6. Der står “Kan ikke logge ind – det maksimale antal gratis konti er aktiveret på denne iphone”. Hvad kan vi gøre?.
    Itunes virker.

  8. Har købt iphone 5s, skal kopiere fra iphone 4. Har lavet kopi i icloud, men kom til at oprette telefonen som ny, da jeg ikke kunne hente fra icloud fordi ios ikke var opdateret på den nye enhed. Opdaterer ios, og kan jeg redde det, så jeg kan få min kopi over?

  9. Hej 🙂 jeg tabte dsv. min iPhone 4s, og nu er den helt smadret. Alstå, skærmen blev helt lyseblå og orange når man tændte for den. Så jeg fik fat i en ny, hvilket bare er en iPhone 4. Jeg vil gerne overfører mine billeder, noter osv. til min nye iPhone, men er det muligt når ens gamle mobil er i stykker og sikkert ikke kan laves? :s

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *