Site icon iPhoneluppen.dk

Overfør data fra din gamle iPhone til iPhone 5

Har du købt den nye iPhone 5 og ved du ikke hvordan du får dine data over på den nye iPhone? så læs med her.

Som de fleste ved kan det være problematisk at overføre data fra en gammel telefon til en ny, men heldigvis har Apple gjort det forholdsvis simpelt.

Før i tiden var den eneste nemme måde at overføre sine kontakt på ved at indtaste dem manuelt igen, men med iPhonen kan du heldigvis klare denne opgave nemt og hurtigt ved hjælp af iCloud.

Hvad kan jeg overføre med iCloud?

For de fleste vil kontakter, indstillinger, apps , kalender og billeder nok være det vigtigste at få med over på den nye iPhone og dette kan iCloud hjælpe med.

Evt. Kan du undlade at overføre dine billeder da der ikke er uendelig plads på iCloud i hvert falde ikke hvis du benytter de 5 gratis GB som man får standard.

Personligt foretrækker jeg at lade iCloud om kontakter, apps og indstillinger, kalender og resten sørger jeg selv for manuelt, fx musik og billeder.

Skal du bruge hjælp til at sætte iCloud op så klik ind og se guiden her.

Sådan flytter du data via iCloud

Når du har taget en backup med iCloud skal du tænde din nye iPhone, under opstarten vil den spørge om du vil indlæse en sikkerhedskopi fra iCloud, dette siger du ja til og indtaster dit Apple-ID, herefter vil resten foregå automatisk.
Der vil muligvis komme nogle beskeder som du skal sige ja til, eller lignende.
Bemærk at du skal være tilsluttet trådløst netværk før denne løsning virker.

Har du allerede tændt din iPhone og sprunget over iCloud delen, så kan du vælge Indstillinger -> Generelt -> Nulstil -> Slet alt indhold og nulstil alle indstillinger, da telefonen er ny går jeg ikke ud fra du har data på den som skal gemmes.

Men ved at vælge denne funktion starter telefonen op fra ny, dvs. du får nu mulighed for at indlæse din backup via iCloud igen.

Når den er færdig med at indlæse skulle du gerne have alle dine apps, indstillinger, kontakter, kalender og hvad du ellers har sagt at iCloud skal synkronisere med.

Hvad så med min musik og billeder?

Din musik og billeder kan du selv tage en backup af, ved at sætte den til computeren og vælge at den skal synkronisere iTunes med dine billeder og musik.

Når det hele er blevet synkroniseret med iTunes kan du sætte den nye iPhone til og synkronisere den, så du får indholdet over på den.

Alternativer, har du Mac så kan du benytte denne guide til at overføre dine billeder fra iPhone til Mac.

Hvis du ikke har din musik i iTunes vil computeren ikke kunne indlæse musikken fra telefonen, her vil den i stedet prøve at synkroniser med iTunes dvs. den sletter din musik på telefonen hvis iTunes ikke indeholder musik.

Heldigvis findes der også et alternativ til at få musikken over, her kan programmet iExplorer bruges, desværre er det ikke gratis men efter min mening er pengene givet godt ud.

Dette program kan bl.a. synkronisere din musik, billeder og kontakter fra din iPhone og over i dit iTunes bibliotek nemt og hurtigt.

iExplorer kan hentes her, og fungerer både til Mac og Windows.

Når din musik og billeder er på din computer og i iTunes, så kan du sætte din nye iPhone 5 til computeren og herefter vælge at den skal synkronisere din musik og billeder i iTunes, og så skulle du gerne have det hele på din nye iPhone.

Exit mobile version