Vil du synkroniserer indholdet mellem din computer og iphone så læs med her og se hvordan du klarer denne opgave nemt og hurtigt.
Er det din første iPhone? så er der god grund til at synkroniserer den med din computer, bl.a. kan du få din kalender, kontakter og musik synkroniseret.
Det betyder altså at du kan dele dit indhold på computeren så du både har det på din iPhone og på din computer på samme tid, når du skal synkroniserer det kræver det dog at du sætter telefonen til computeren.
Hvordan gør jeg?
For at synkroniserer din iPhone med computeren skal du tilslutte din iPhone til computeren, herefter skal du åbne iTunes hvis ikke programmet åbner af sig selv.
I venstre side under enheder, skulle du gerne kunne se din telefon, vælg den og herefter vil du nu se en række muligheder i højre side.
Her vil du i toppen kunne se Resume, info, programmer, toner, musik, film mm.
Og det er under disse faner du bestemmer hvilke ting der skal synkroniseres med din computer.
Vælg den eller de ting du ønsker synkroniseret, og sæt et flueben ud for synkroniser, når du har valgt alle de ting du ønsker synkroniseret trykker du på anvend nede i højre hjørne og herefter synkroniser.
Findes der en nemmere måde?
Hvis du vælger fanen Resume, her kan du i bunden vælge nogle forskellige synkroniserings indstillinger, bl.a. kan du fx vælge at computeren skal synkroniserer med din iPhone over det trådløse netværk, så du ikke behøver at tilslutte telefonen til computeren med et kabel.
Kan du nøjes med at synkroniserer mail, kontakter, kalender, billeder mm. Så vil det være en fordel at benytte iCloud, som er Apples backup/synkroniserings tjeneste.
Denne tjeneste vil automatisk sørge for at synkroniserer dine kontakter, kalender osv. Helt uden du skal gøre noget, det eneste det kræver er at din telefon bliver tilsluttet en oplader og et trådløst netværk engang imellem.
Når den er tilsluttet disse to ting vil den automatisk synkroniserer og lave en backup, har du andre Apple enheder som du også tilslutter iCloud med det samme Apple id, vil dine enheder automatisk være synkroniseret og up to date.
Se også vores guide: Sådan indstiller du iCloud

