Site icon iPhoneluppen.dk

Samsung Galaxy Z Fold4 og Z Flip4 er netop landet

Den nyeste generation inden for foldemobiler er netop lanceret i form af Samsung Galaxy Z Fold4 og Z Flip4. Samsung har med deres Samsung Unpacked live-event d. 10. august netop afsløret de nye foldemobiler til resten af verden. Her blev sløret løftet for alle de nye teknologiske funktioner og specifikationer, man har i vente ved netop de nye Samsung telefoner.

Samsung har store sko at udfylde med netop denne release, særligt efter Fold 3’s succes og titlen som ”den bedste foldbare telefon” på markedet. Kan Samsung forsvare deres titel? Læs med her, og find ud af det, og bliv klogere på, hvad Samsung afslørede på dagens event.

Samsung Galaxy Z Fold 4 – et kamera-setup ud over det sædvanlige

Det er særligt Fold 4, der har meget at leve op til, siden dens forgænger var så stor en succes, og det er blot spørgsmål om tid, før tech-entusiasterne har givet deres dom over de nye telefoner Samsung Galaxy Z Fold4 og Z Flip4.

På dagens event kunne den koreanske virksomhed vise en Samsung Galaxy Z Fold 4 med en foldbar 7,6-tommer Dynamic AMOLED-skærm og en opdateringshastighed på 120Hz samt en 6,2-tommer sekundær Dynamic AMOLED-skærm med HD+-løsning og opdateringshastighed på 120 Hz. Med andre ord et design og en skærm, som minder meget om Samsung Galaxy Z Fold 3. Derudover kommer mobilen også med en holder til en S Pen-stylus samt hårdere glas, hvilket har været svært efterspurgt.

Forbrugerne har store forventninger til kameraet, og på den front er det kun blevet interessant. Mobilen har et bagkamera med 3 linser, mere specifikt et 50 MP hovedkamera, en 12 MP ultrabred sensor, et 12 MP teleobjektiv (med 3x optisk zoom), samt et 4 MP-kamera under skærmen på indersiden og et 10 MP selfie-kamera udenpå. Det er en markant forbedring og et helt anderledes kamera-setup, der kommer til at gøre brugernes billedgame markant anderledes, hvad end de skal tage en selfie eller optage en video.

Samsung Galaxy Z Flip 4 – foldemobilen til hverdagsbrug

Hvis du havde forventet et banebrydende nyt design og skærm for Samsung Galaxy Z Flip 4, bliver du slemt skuffet. Den vil nemlig have den samme størrelse som Galaxy Z Flip 3, som er 6,7 tommer foldbar Dynamic AMOLED-skærm med en opløsning på 2640 x 1080 og 425 pixel pr. tommer og opdateringsagtighed på 120Hz. Den sekundære skærm vil derimod være 1,9 tommer med en opløsning på 512 x 260. 

Galaxy Z Flip 4 bliver drevet af Snapdragon 8+ Gen 1 chip, med 8 GB RAM og op til 512 GB lagerplads, hvor batteriet er 3.700 mAh, med understøttelse af 25W hurtigladning, samt trådløs opladning, hvilket er en forbedret fra Flip 3. Kameraet kommer til at bestå af en 12 MP-kamera og et 12 MP ultrawide-kamera samt et 10 MP frontkamera. Der er altså ikke sket de store ændringer med Flip 4 design- og skærmmæssigt, men har derimod alle de funktioner, du har brug til hverdag: fornuftig skærm, solidt kamera og fin batteritid.

Hvad med pris, vilkår og leveringstid?

Uden tvivl kommer telefonerne til at sælge som varmt brød med deres nye egenskaber, funktioner og features – og ikke mindst en mere budgetvenlig pris, som gør, at flere kan følge med i mobil-serien, der ellers er kendt for at være i den dyrere ende.

Pris, vilkår og leveringstid på Samsung Galaxy Z Fold4 og Z Flip4 kan du få svar på hos de enkelte forhandlere, hvor du allerede har mulighed for at forudbestille den nye generation 4-foldemobiler.

Exit mobile version