Site icon iPhoneluppen.dk

iPhone 6 – hvad siger rygterne

Der er ikke noget som hypen om en smartphone, specielt når Apple lancerer deres nye modeller – derfor finder du også her en artikel – der giver dig alle de rygter vi har fundet om Apples nye iPhone 6. Du kan se priserne på iPhone 6 og iPhone 6 plus på disse sider.

IPhone 6 – hvornår kommer den

De sidste rygter, der er kommet her i starten af april, fortæller om en lanceringsdato engang i efteråret. Det vil sige at vi fra starten af september blot spændt kan vente på lanceringen af det nyeste skud på stammen. Det kan også sagtens nå at ændre sig, og det er netop her en del af hypen om iPhonen opstår – for det er en ganske velsmurt mediemaskine Apple sætter i gang.

Er du en af dem, der har investeret i en iPhone 5, iPhone 5S eller iPhone 5C, og venter du blot på den næste model, så skal du væbne dig med lidt tålmodighed endnu, hvilket jo også gælder alle andre, der blot ved, at de gerne vil have en iPhone 6 lige så snart den kommer ud – vi følger selvfølgelig op på lanceringsdatoen, lige så snart vi ved mere.

 

De mange iPhone 6 rygter

Der går stort set ikke en dag, uden der kommer rygter om den nye model, og en lang række af rygterne handler om skærmstørrelsen på modellen. Der bliver talt meget om hvor Apple ønsker at placere deres nyeste model, og om de vil op at skabe mere konkurrence i Phablet kategorien, eller om de ligger sig med en 4.7 tommers skærm, og derfor vil placere sig mellem Lumias store modeller og Samsung Galaxy S4.

Her har der også været rygter om, at Apple måske finder på at lancere iPhone 6 med 2 forskellige skærmstørrelser, for derved at skabe yderligere konkurrence i flere kategorier. Det bliver yderst spændende at følge med i, og se hvad der kommer til at ske med den nye iPhone 6 – så her afventes lanceringen også med meget stor spænding.

 

Husk du altid kan finde de bedste priser på Iphones her – Iphone 5, 5s og 5c.

 

Hvad med designet på iPhone 6

Der går mange forskellige rygter på hvad der kommer til at ske med designet, hvor det blandt andet har været fremme, at det bliver uden home-knap. Andre rygter fortæller om et meget tyndere design, og evt. en buet skærm. Derfor er der også stor spænding om hvad design Apple ender ud med at vælge.


En af de ting, der også peges på, er et tyndere design af den næste iPhone. Her har fremskridtene i LED belysningsbranchen gjort det muligt at gøre det hele tyndere, og det er selvfølgelig noget Apple kan udnytte til deres iPhone 6.
Når der så skal være plads til et bedre kamera, er det også spændende at se hvad der kommer til at ske her. Der har været en række tegninger, som er kommet frem i Kina, der alle viser at kameraet er mere synlig end tidligere. Hvor stor integritet du skal give billederne fra Kina, er uvist – tag det med et forbehold, så er du sikker på ikke at blive for skuffet.

 

iPhone 6 – processoren

Der kommer ikke nogen nye modeller af iPhone på banen, uden at der er sket noget med processoren. Her fortæller rygterne, at der kommer en chip, der er endnu mere energieffektiv og vil være mindre i størrelsen. Det lader til at det bliver en 20 nanomenter A8 Chip, der kommer til at sidde i modellen.

Kommer det til at holde stik, og er rygterne rigtige, så vil du få en chip, der har en quad-core 64 bit processor, og quad core grafik. I forhold til processoren lyder det også til, at der fortsat skal arbejdes sammen med Imagination Technologies, der giver Apple deres PowerVR grafik. Det kommer til at betyde en 50% procent stigning i ydeevne, i forhold til de tidligere generationer af chippen.

 

Styresystemet i iPhone 6

Lige nu tyder det på, at en iPhone 6 vil komme med iOS 8, og der er ikke så meget at sige om det styresystem endnu. Med udgivelsen af iPhone 5S, var der også en større opgradering af iOS 7, hvilket rent designmæssigt betyder, at der ikke kommer til at ske en større opgradering her.

Dog lyder det til, at der kommer en række nye funktioner, som absolut er spændende at få med. En af dem lyder til at blive en sundhedsapp, der på modersmålet kaldes healthbook. Her vil der være mulighed for at spore ting som blodtryk, hydrering, puls, blodsukkerniveau og flere andre statistikker.

Der er ingen tvivl om, at der vil ske en god opgradering af selve iOS 8 – hvor blandt andet kort, og det allerede nævnte, vil være en del af det.

 

Vi venter alle på iPhone 6

Der er ikke så meget at gøre, andet end at vente, og finde ud af hvad Apple kommer med, når de vælger at lancere den. Vi venter med stor spænding på den nye iPhone 6 – for der ikke noget som releasen af en af de mest hypede smartphones – følg med her.

Exit mobile version