Vil du have smileys på din iPhone? Så læs med her og se guiden til hvordan du nemt og hurtigt får de velkendte smileys.
Før i tiden skulle man hente en separat app for at få smileys på sin iPhone, dette har Apple nu gjort noget ved og i opdateringen til iOS 5 blev disse smileys indbygget.
På smartphone sprog er smileys kommet til at hedde ”emoji”, og det er denne funktion du skal aktivere på din iPhone for at bruge smileys.
Sådan gør du
Åben Indstillinger -> Generelt -> Tastatur -> Internationale Tastaturer -> Tilføj nyt tastatur -> Vælg ”Emoji-Symboler”.Når dette er gjort skulle du gerne se både Dansk og Emoji på din skærm.
Hvordan bruger jeg dem så?
Når du vil bruge dem i fx en besked skal du blot trykke på globussen, herefter vil du få vist en række smileys som du kan vælge at indsætte.
Hvad skal jeg være opmærksom på?
Du skal være opmærksom på at disse smileys ikke altid kan vises på andre telefoner, dvs. hvis ikke modtageren har en iPhone er det ikke sikkert at din smiley vil blive vist korrekt.Det er slet ikke sikkert at den kommer med i beskeden, og hvis den kommer med vil det højest sandsynligt være et underligt tegn som ikke giver mening for modtageren.
Derfor bør du være opmærksom på hvem du sender disse smileys til 🙂
Findes der andre smileys?
Ja, hvis du synes det er sjovt at have mange smileys så findes der et hav af smiley apps som du kan hente og installere, det skal dog siges at rigtig mange af de forskellige smiley apps viser de samme smileys som du allerede har aktiveret.
Det er derfor en god idé at kigge på de medfølgende screenshots når du går ind på selve appet i App Store inden du henter det, her kan du se de smileys du får.
