De bedste apps til ferien

Er du allerede så småt ved at planlægge den næste ferie, så kommer her en håndfuld forslag til apps, som du med fordel kan tage med i bagagen. Her er både hjælp til navigation, til at finde den bedste restaurant, til underholdning og ikke mindst hjælp til at vurdere, hvad du skal pakke.

Har du endnu ikke ferien på plads, fordi du mangler lidt overskud i økonomien, så klik her og undersøg hvor nemt og hurtigt det er at låne penge til uforglemmelige oplevelser.

 

Citymapper

Når du kommer til en ny by, kan det ofte være ret uoverskueligt at finde rundt med den offentlige transport både over og under jorden. Det problem er Citymapper sat i verden for at eliminere. Med en stadig voksende liste af byer (i øjeblikket mere end 30), er Citymapper et af de bedste værktøjer til at finde og benytte offentlig transport på ferien.

Appen finder den hurtigste og nemmeste måde at komme fra a til b, og én af appens fineste kvaliteter er, at du kan tilgå metro- og togkøreplaner offline. Du kan også tilmelde dig specifikke tog og bus-linjer, og appen vil alarmere dig, når du skal stå af – ganske praktisk, når man er med bussen for første gang i en ny by.

 

Tripadvisor

Har du ikke lige en lokal guide ved hånden, kan Tripadvisor lynhurtigt blive din nye bedste ven, når du er i en fremmed by. Ved hjælp af anmeldelser fra hundredtusindvis af brugere, kan du nemt og hurtigt finde frem til de bedste oplevelser indenfor restauranter, barer, hoteller, seværdigheder mm. Selv uden lokalkendskab finder du med Tripadvisor snildt frem til restauranten, hvor de lokale hænger ud, og undgår de værste turistfælder.

Undersøg også om en seværdighed er værd at besøge, eller om du skal bruge din tid og dine penge et andet sted.

Tjek også om hotellet, du overvejer at booke, lever op til det, de lover. Alt sammen baseret på andre gæsters oplevelser. Du kan også selv anmelde steder, og hjælpe dine rejsefæller med at finde de mest autentiske spisesteder, vildeste diskoteker eller fredeligste overnatningsmuligheder.

Google Maps

Google Maps er bredt anerkendt som en af de bedste navigationsapplikationer på markedet. Med Google Maps er du aldrig i tvivl om, hvor du er, eller hvordan du kommer frem til din destination. Appen er pålidelig, og rummer stort set hele verden.

Du kan også downloade bestemte områder til offline brug. Du kan desuden bruge appen til at undersøge åbningstider for museer og restauranter, og du kan tilmed tjekke, hvor travlt der er på en bestemt attraktion eller spisested på specifikke tidspunkter, og planlægge dit besøg herefter.

 

Packpoint

Det kan ofte være en god idé at lave en liste over alle de ting, man får brug for på rejsen, så man husker at få dem pakket. Men det ville da være 100 gange lettere, hvis listen allerede var lavet for dig.

PackPoint ser på vejrudsigten for din destination, og beder dig om at vælge aktiviteter, du ønsker at deltage på din rejse, f.eks. forretningsmøde, en svømmetur ved poolen, eller en fancy middag. Den vil så tilbyde en liste over ting, du skal pakke, baseret på disse aktiviteter, sammenholdt med mere generelle ting, du måtte få brug for på din tur.

Du kan fjerne elementer, du ikke tror, er nødvendige, og du kan dele listen med andre, hvis dine venner også har brug for hjælp.

 

Ticket to Ride

Mangler du underholdning til rejsen, så er Ticket to Ride et oplagt valg. Appen, der er baseret på det kendte brætspil, er som skabt til at blive spillet, når man er på farten. Ligesom i brætspilsudgaven handler det om at bygge togstrækninger mellem byer, på tværs af landkort over f.eks. Europa, USA, og Skandinavien.

I appen kan du spille mod computeren, mod andre over nettet, eller som pass-and-play, hvor man sender telefon eller tablet frem og tilbage mellem deltagerne. Sidstnævnte spilles offline, og kan byde på mange timers underholdning, mens man sidder i bilen, flyet eller mest oplagt; i toget.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.