Site icon iPhoneluppen.dk

Sådan ser du hvor meget dataforbrug din iPhone bruger

Vil du vide hvor meget data du og din iPhone egentligt bruger? Måske betaler du alt for meget for dit abonnement? Læs mere her.

Det kan være utrolig svært at vide hvilket smartphone abonnement der passer bedst til ens behov, især hvis du lige har købt din første smartphone.

Køber du din smaratphone i en fysisk butik vil sælgerne helt sikkert prøve at sælge dig et abonnement med meget data, fx 10GB eller mere.

Her skal du være klar over at det er langt de færreste der skal bruge et så højt data abonnement, dette er der flere grunde til.

Hvorfor bruger jeg mindre data?

Det er ikke sikkert at du bruger mindre data end hvad sælgeren prøver at sælge, men chancen er stor, langt de fleste har mulighed for at tilslutte til et trådløst netværk.

Dette kan fx være i hjemmet, på skolen, på arbejdet osv. Flere offentlige steder er begyndt at tilbyde gratis trådløst internet som alle med en smartphone kan koble sig på.

Tænk over om du har mulighed for at benytte et trådløst netværk meget af tiden, i så fald vil dit data forbrug minskes væsentligt, hvilket vil sige at du kan nøjes med et data abonnement med få GB data.

Personligt bruger jeg ofte min iPhone men langt det meste af tiden er den på et trådløst netværk, hvilket vil sige at jeg kan nøjes med et data abonnement på 1GB om måneden.

Hvor meget data bruger jeg?

Har du allerede en iPhone og vil du se hvor meget data du egentligt bruger, så kan du se dette i dine indstillinger.

Du finder data forbruget under Indstillinger -> Generelt -> Brug -> Mobilbrug -> Her kan du se hvor meget data du har brugt ved at lægge Sendt og modtaget sammen.

Du kan desuden se hvor længe dette forbrug er over, har din telefon aldrig været nulstillet så kan du nulstille data forbruget ved at klikke på ”Nulstil statistik”.

Herefter vil dataen blive nulstillet og du kan fx tjekke dit forbrug igen når der er gået en måned, og på denne måde kan du se hvor stort dit data forbrug egentligt er.

 

Exit mobile version