Hvordan opretter, omdøber og flytter jeg mapper på iPhone?

Har du mange apps liggende og kunne du tænke dig at sortere dem i mapper og få et bedre overblik?

Måske sidder du og tænker hvorfor skulle jeg bruge tid på dette? Og det skal du selvfølgelig også kun bruge tid på hvis du selv synes at det kunne være lækkert med nogle overskuelige hjemmeskærme, dvs. de skærme du har dine apps vist på.

Hvis du som mange har hentet en del apps vil de højest sandsynligt ligge spredt godt rundt omkring, men måske kunne du kategorisere dem lidt og få bedre struktur på det hele.

Dette vil gøre det langt nemmere når du skal finde en app, måske kan du sagtens finde de mest brugte apps fordi du ved hvor de lige ligger, men hvad hvis du skal finde en app som du ikke bruger så ofte?

Langt de fleste vil blive nødt til at kigge alle apps igennem, men hvis du har oprettet mapper kan du nemt finde dine apps, dette kunne fx være en mappe med spil, her kunne du gemme alle dine spil apps.

 

Hvordan opretter jeg en mappe?

For at oprette en mappe på din iPhone skal du bare holde fingeren nede på et af dine apps indtil det begynder at ryste og du får slet muligheden frem.

Nu kan du trække dine apps rundt og arrangere dem og ved at trække din app over i en anden app og holde den over appen vil der bliver dannet en mappe.

I denne mappe kan du nu trække alle dine fx spil over i, dette foregår helt på samme måde, den eneste forskel er at du nu trækker dine spil over i en mappe frem for i en anden app.

Kan jeg ændre navn på mappen?

Ja det kan du sagtens, når du skal ændre navn på en mappe skal du gå ind i mappen og holde fingeren på en af dine apps i mappen, indtil de ryster og du kan flytte rundt på dem.

Herefter trykker du bare i det hvide felt hvor navnet står og du vil nu få vist det normale iPhone tastatur og dette bruger du bare til at ændre navnet.

Når navnet er ændret trykker du bare et sted uden for mappen og dine apps vil stoppe med at ryste og det nye navn er nu blevet gemt.

2 thoughts on “Hvordan opretter, omdøber og flytter jeg mapper på iPhone?”

    1. Hej Nina,

      Det gør du ved at holde din finger på App’en og trække den ud af mappen. Når du så slipper Appen igen vil den blive flyttet ud af mappen 🙂

      Mvh. Andreas

Leave a Reply

Your email address will not be published.