Har du et Apple TV og en iPhone 4S, iPad 2 eller nyere så kan du bruge AirPlay-skærmdublerings funktionen til at dele billedet over på dit TV.
For at kunne bruge AirPlay-skærmdublering kræver det at du min har en iPhone 4S, iPad 2 eller nyere som har iOS 5 softwaren eller nyere.
Du skal desuden have et Apple TV 2. Eller 3. Generation og igen med iOS 5 eller nyere. Og for at få det hele til at spille sammen skal du desuden have et trådløst netværk som rent teknisk skal understøtte 802.11 a/b/n.
Opfylder dit udstyr kravene så kan du her se hvordan du kommer videre og deler skærmen over på dit tv.
Sådan slår du AirPlay-skærmdublering til på din iPhone eller iPad
1. Tilslut din iPhone og Apple TV til det trådløse netværk.
2. Dobbeltklik på home knappen på din iPhone eller iPad og swipe fra venster mod højre til du ikke kan komme længere.
3. Her skulle du gerne se symbolet:
4. Tryk på symbolet for at se listen over tilgængelige AirPlay enheder.
5. Vælg Apple TV og slå skærmdublering til.
Jeg kan ikke se AirPlay ikonet
1. Sørg for at alle dine enheder er opdateret.
2. Kontroller at dine enheder er tilsluttet det trådløse netværk.
3. Tjek at AirPlay funktionen er slået til på dit Apple TV under Indstillinger -> AirPlay
4. Har du indbygget firewall i din router så prøv at slå den fra.
For yderligere hjælp til fejlfinding se Apples hjælpeside.
Virker AirPlay med mine apps?
Som udgangspunkt kan du bruge skærmdublering med alle dine Apps, nogle apps understøtter endda AirPlay så de selv har denne funktion indbygget.
Har dine apps funktionen indbygget som fx ViaPlay appen så kan du også bruge AirPlay med ældre iPhone modeller fx iPhone 4, men det er ikke en komplet skærmdublering, her er der kun tale om appens indhold der bliver dubleret.
