Hvad betyder det nye iPhone 5 stik for tilbehør og opladere?

det nye lightningstik

Apple har i forbindelse med lanceringen af iPhone 5 også lanceret et nyt oplader stik kaldet lightning stik, men hvad betyder det egentligt?

Hvis du overvejer at købe en iPhone 5 så skal du være klar over at den ikke længere benytter det normale velkendte Apple 30 ben stik, som går igen på de fleste af deres iOS enheder.

Den nye standard hedder Lightning og er et meget mindre stik, dette stik skal nu være den nye standard hvilket man kan sige er praktisk i og med at det er mindre.

På det gamle 30 ben stik kunne der også opstå problemer med modhagerne der sidder på siden, hvis man hiver stikket for hurtigt ud, hvorimod på det nye lightningstik er der ingen modhager og samtidig kan stikket vendes begge veje, så du kan altså ikke vende det forkert.

Hvad betyder det så for alt mit iPhone tilbehør?

Det nye stik har selvfølgelig betydning for dit nuværende udstyr, uanset om det er dine gamle iPhone opladere, en dyr docking station eller lignende, så vil dette udstyr ikke passe direkte med det nye iPhone 5 stik.

Og i overgangen til det nye lightning stik vil der selvfølgelig være mange der må bide i det sure æble indtil de nye tilbehørs produkter kommer til at understøtte det nye lightning stik.

 

 

Hvad kan jeg gøre med mit gamle iPhone tilbehør?

Er du ejer af en række iPhone produkter som alle er beregnet til det gamle iPhone stik, så behøver du ikke at smide dit udstyr ud, Apple har nemlig været så venlige at producere en adapter, som gør at du stadig kan bruge dit gamle udstyr.

Det er selvfølgelig ikke lige så pænt men en adapter, men i det mindste kan du stadig bruge dit udstyr.

 

Skifter Apple stik i fremtiden?

Sidder du nu og tænker, hvad så når næste iPhone udkommer? Vi kan desværre ikke udelukke at Apple kunne finde på at skifte stikket igen, men vi tvivler dog på at de allerede vil skifte stikket ved næste iPhone.

Hvis man kigger på tilbehørssiden så tror vi her hos iPhoneLuppen at fremtiden er trådløs, her med Apples AirPlay og bluetooth, dvs. glem alt det tilbehør hvor du skal sætte din iPhone eller iPad fast på selve docken for at høre musik, det var ”last year”.

Det nye og det som du skal gå efter er helt klart tilbehør hvor du kan benytte de trådløse funktioner.

Hvad mener du er det nye inden for tilbehør, har du samme holdning som os eller tror du at producenterne skal satse på noget helt andet?

Leave a Reply

Your email address will not be published.